Der bliver så godt som aldrig tændt lys, og skodderne forbliver lukkede. I den afdeling af Det Hvide Hus, som præsidentfruer traditionelt har brugt, er der mørkt. For Melania Trump bor egentlig ikke i residensen.
Hun kan faktisk være væk fra offentligheden i ugevis, måske for at holde lav profil i Trump Tower i New York eller på Mar-a-Lago i Florida. Ifølge embedsfolk er hun dog oftere i Det Hvide Hus, end folk ved af, men de vil ikke (eller kan måske ikke) sige, hvornår og hvor længe førstedamen præcist har opholdt sig i Washington.




























