USA’s Højesteret har fredag begrænset føderale dommeres magt til at omgøre præsident Donald Trumps ordrer, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Fredagens afgørelse fra USA’s øverste domstol ses som en stor sejr for Trump-administrationen, skriver The New York Times.
Præsidenten selv er da også hurtigt ude og erklære sejr i et opslag på sit sociale medie, Truth Social:
»KÆMPE SEJR i USA’s højesteret!«
På et efterfølgende pressemøde i Det Hvide Hus fredag aften dansk tid siger Trump, at det var »en alvorlig trussel mod demokratiet«, at dommere kunne omgøre hans ordrer.
»I stedet for bare at afgøre de sager, der lå på bordet foran dem, har disse dommere forsøgt at diktere loven for hele landet«, siger Trump.
Han betegner de pågældende dommere som værende fra »den yderste venstrefløj«.
Afgørelsen i USA’s højesteret faldt i forbindelse med en juridisk strid om Trumps forsøg på at begrænse nyfødtes ret til amerikansk statsborgerskab. Et af de første dekreter, som præsidenten underskrev, efter at han var tiltrådt i januar, var et opgør med denne rettighed, som har været indskrevet i det 14. tillæg til forfatningen i mere end 150 år.
Højesteret går imod lavere retsinstans
Kritikere siger, at det er i strid med forfatningen at fratage nyfødte deres ret til amerikansk statsborgerskab. Højesterettens afgørelse fredag handler ikke om dette spørgsmål, men sætter rammerne for, hvad lavere domstole kan afgøre.
I en afgørelse med stemmerne 6-3 erklærede Højesteret, at landsdækkende påbud udstedt af distriktsdommere »sandsynligvis overstiger den rimelige myndighed, som Kongressen har givet de føderale domstole«. Dommere ved lavere retsinstanser har i flere tilfælde blokeret for mange af de dekreter, præsidenten har udstedt.
Kendelsen betyder, at Trumps dekret, som hidtil har været blokeret af det landsdækkende påbud, vil træde i kraft i de 28 delstater, som ikke har anlagt sag om dets lovlighed, om 30 dage. Dermed vil et barn, der om 31 dage bliver født i en af disse delstater, ikke automatisk være amerikansk statsborger. I de 22 andre delstater, hvor der er anlagt søgsmål, vil dekretet ikke gælde.
Den betyder også, at føderale dommere ved de lavere retsinstanser nu mister et potent våben, når de fremover vil blive afskåret fra at udstede landsdækkende påbud, men i langt de fleste tilfælde må nøjes med at lade deres kendelser gælde for dem, der er omfattet af den pågældende sag.
»En trussel mod retsstatens eksistens«
Højesteretten har et flertal af konservative dommere. I sin første embedsperiode udpegede Trump tre af de ni dommere, som i dag udgør højesteretten. De tre betragtes som meget konservative.
De tre, der var imod at begrænse de lavere domstoles muligheder for at begrænse præsidentens påbud, betragtes som liberale. En af dem er Sonia Sotomayor, som i hårde vendinger kritiserer det konservative flertals afgørelse:
»Flertallet ignorerer fuldstændig, hvorvidt præsidentens dekret er i overensstemmelse med forfatningen«, skriver hun i en dissens, som får støtte fra Elena Kagan og Ketanji Brown Jackson.
Flertallet »fokuserer i stedet udelukkende på spørgsmålet om, hvorvidt føderale domstole har mandat til at udstede universelle påbud«, mener hun videre.
I en separat dissens sætter Jackson perspektiverne i afgørelsen, som hun beskriver som »en trussel mod retsstatens eksistens«, på spidsen:
»Kan en føderal domstol i USA pålægge den udøvende magt at følge loven?«.
Demokraternes leder i Senatet, Chuck Schumer, beskriver i dystre vendinger i en udtalelse, at højesterets kendelse er et »et frygtindgydende skridt i retning af autoritært styre«, skriver The New York Times.
Ritzau og Politiken
fortsæt med at læse
