Den amerikanske præsident, Donald Trump, kan slippe for at betale en bøde på næsten en halv milliard dollar.
En amerikansk appeldomstol i New York har afvist en bødestraf, som præsidenten blev tildelt sidste år.
Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.
Bøden fik Trump tilbage i februar 2024 for at have oppustet værdien af sin personlige formue for at sikre sig bedre lånebetingelser. Trump ankede senere afgørelsen.
Torsdag blev det så afgjort af domstolen, at bødens størrelse var »for høj«.
Ifølge AFP lød bøden på 464 millioner dollar, inklusive renter - svarende til knap 3 milliarder danske kroner.
Bedragerisagen mod Trump var rejst af New Yorks justitsminister, Letitia James, som er demokrat.
James havde beskyldt Trump for at have oppustet sin formue med op med 3,6 milliarder dollar.
Trump beskyldte på den anden side James og dommeren i sagen for at være politisk motiverede.
ritzau
fortsæt med at læse


























