Artiklen er opdateret kl. 7.05 med faktaboks om aftalen.
Et flertal i Senatet har stemt for et lovforslag, der skal afslutte den historisk lange nedlukning af statsapparatet i USA, skriver nyhedsbureauet Reuters og mediet BBC. Forslaget blev vedtaget med 60 stemmer for og 40 imod. Det er lige akkurat 60 stemmer, der kræves, for at forslaget bliver vedtaget.
Efter at lovforslaget er endeligt godkendt i Senatet, skal det til afstemning i Repræsentanternes Hus, inden loven til sidst skal underskrives af præsident Donald Trump.
Den republikanske flertalsleder i Senatet i USA, John Thune, takker de medlemmer af Det Demokratiske Parti, der sammen med Republikanerne har stemt for lovforslaget, siger han til journalister tidligt tirsdag morgen dansk tid efter afstemningen, skriver CBS News.
»Jeg har stået i den position før, og nogle gange skal man bare gøre det rigtige, hvilket jeg mener, er, hvad de gjorde«, siger Thune.
Ud over 52 republikanerne og 7 demokrater stemte også 1 løsgænger for forslaget. Én republikaner, Rand Paul fra Kentucky, stemte imod.
Blandt de demokrater, der stemte for, var John Fetterman, der er senator i Pennsylvania. På det sociale medie X skriver han om sin beslutning:
»Giv alle mad. Betal vores militær, embedsmænd og Capitol-politiet. Stop kaosset i lufthavnene. Land frem for parti«.
Huset stemmer onsdag
Afstemningen i Repræsentanternes Hus kan måske begynde allerede onsdag eftermiddag lokal tid – klokken 22 dansk tid – har Republikanernes indpisker i Repræsentanternes Hus, Tom Emmer, ifølge CBS News sagt.
Huset har ikke holdt møder, siden nedlukningen begyndte 1. oktober. Statsapparatet er lukket ned, fordi Republikanerne og Demokraterne ikke kunne blive enige om en budgetaftale, før finansåret udløb den 30. september. Nedlukningen har stået på i 41 dage. Det er dermed den længste i historien. Tusindvis af offentligt ansatte er blevet sendt hjem uden løn. Derudover har nedlukningen blandt andet påvirket flytrafik, fødevarehjælp og nationalparker i USA.
Nedlukningen skyldes, at Demokraterne og Republikanerne ikke kunne nå til enighed om en ny budgetlov, før finansåret udløb 1. oktober. De tre senatorer Angus King, Jeanne Shaheen og Maggie Hassan forhandlede søndag på vegne af Demokraterne med Republikanerne om den lovpakke, der natten til tirsdag var til debat og afstemning i Senatet. Lovpakken, som parterne søndag forhandlede sig frem til, vil ifølge Reuters finansiere regeringen frem til den 30. januar. Hvis ikke en ny budgetlov er forhandlet på plads inden da, risikerer statsapparatet igen at lukke ned.
Aftalen sikrer fødevarehjælp i det såkaldte Snap-program, der tidligere var kendt som madkuponer, frem til september 2026, skriver Reuters. 42 millioner amerikanere er afhængige af det månedlige tilskud. Desuden er de statsligt ansatte, der har været sendt hjem eller har arbejdet, fordi deres funktion vurderes til at være samfundskritisk, garanteret efterbetaling af løn. De masseafskedigelser, som præsident Donald Trump truede med at iværksatte, er afblæst.
Uro hos demokraterne
Til gengæld fik demokraterne ikke en garanti for, at de skattekreditter, som hjælper amerikanerne med at købe billige sundhedsforsikringer under det, der kaldes Obamacare, og som udløber til nytår, vil blive forlænget. Det har skabt vrede blandt demokraterne, der kritiserer de otte partifællers ja til aftalen.
»Ynkeligt«, skriver guvernøren i Californien, demokratiske Gavin Newsom, på X.
Flertalsleder John Thune siger dog til CBS News, at der allerede er samtaler med demokraterne om en mulig vej frem for en række forbedrede skattefradrag for sundhedsforsikring, der udløber i år. Et af de største stridspunkter under forhandlingerne om budgetaftalen var, at Demokraterne mener, at Republikanerne skærer i sundhedsydelser.
Demokraternes mindretalsleder i Senatet, Chuck Schumer, stemte nej, fordi han ifølge AFP ikke i god tro kunne støtte et lovforslag, »der ikke løser sundhedskrisen«.
»Denne kamp skal og vil fortsætte«, siger han.
Demokraten Seth Moulton, der er medlem af Repræsentanternes Hus, kritiserer i stedet Schumer for ikke at kunne holde styr på sine partifæller.
»I aften er endnu et eksempel på, hvorfor vi har brug for nyt lederskab«, sagde han ifølge AFP søndag, da en procedureafstemning om forslaget blev afholdt.
Overblik
Ny aftale står til at slutte historisk nedlukning i USA
Her kan du læse om lovforslaget og den proces, der følger nattens godkendelse i Senatet.
- Forslaget blev vedtaget med 60 stemmer for og 40 imod. Det skete med støtte fra alle Senatets republikanere – på nær én – og med stemmer fra en løsgænger og syv demokrater, der altså brød med den demokratiske partilinje.
- Vedtagelsen af lovforslaget i Senatet natten til tirsdag var ventet. Det skyldes en såkaldt procedureafstemning, som fandt sted i Senatet mandag, hvor et udkast til forslaget fik det påkrævede flertal af 60 ja-stemmer. Procedureafstemninger viser, hvor stor opbakning en lovpakke kan mønstre.
- Lovforslaget forlænger den offentlige finansiering i USA frem til slutningen af januar 2026. Det indeholder desuden treårig finansiering af forskellige føderale agenturer og programmer og genansætter føderalt ansatte, som er blevet afskediget under nedlukningen, skriver CBS News.
- Til gengæld for de otte demokratiske ja-stemmer til lovforslaget er Republikanerne gået med til i midten af december at afholde en afstemning om at forlænge et forhøjet skattefradrag , som skal hjælpe amerikanere med at finansiere deres sygeforsikring gennem sundhedsreformen Affordable Care Act (ACA). Spørgsmålet om ACA har været en central knast i de seneste ugers forhandlinger om lovforslaget. Demokraterne har uden held krævet, at en permanent forlængelse af fradraget blev en del af selve forslaget.
- Lovforslaget skal nu til afstemning i Repræsentanternes Hus. Ifølge republikanernes indpisker, Tom Emmer, er der udsigt til, at det her kan blive godkendt allerede onsdag aften dansk tid.
- Efterfølgende vil forslaget så blive sendt til Trumps skrivebord, hvor det skal godkendes endeligt. Præsidenten har tidligere kaldt forslaget for »rigtig godt«.
Kilder: CBS News, CNN, Reuters, Ritzau, AP.
Ritzau og Politiken
fortsæt med at læse


























