New Yorks borgmester, Zohran Mamdani, og hans venstreorienterede partifæller vandt overbevisende en række af tirsdagens primærvalg i byen New York. Valget afgjorde, hvilken kandidat Det Demokratiske Parti opstiller til Kongressen ved midtvejsvalget i november – og mange i partiet er rystede.
Mamdanis kandidater væltede et par af de siddende politikere, der bakkes op af byens politiske etablissement såsom de store fagforeninger og af Hakeem Jeffries, leder af demokraternes gruppe i Repræsentanternes Hus.




























