Meget tyder på, at USA's omdiskuterede efterretningstjeneste National Security Agency (NSA) omsider kan se frem til øget kontrol. I går stemte Repræsentanternes Hus med overvældende flertal for et lovforslag, der skal begrænse den masseindsamling af personlig data, som NSA de senere år har været under skarp kritik for.
'The Freedom Act', som forslaget hedder, vil gøre det sværere for efterretningstjenesten at få adgang til amerikaneres telefonopkald, internetaktivitet og lignende personlig data. Data, som whistleblower'en Edward Snowden for to år siden var med til at afsløre agenturets systematiske indsamling af.




























