Statsadvokaten i Oregon Ellen Rosenblum meddeler her til aften, at gerningsmanden bag aftenens skoleskyderi på Umpqua Community College i byen Roseburg i staten Oregon i USA har mistet livet under skyderiet. Ifølge myndighederne er der tale om en tyveårig mand.
Derudover kunne statsadvokaten fastslå, at 13 mennesker har mistet livet under skyderiet. Tidligere har der været forskellige meldinger fra amerikanske medier om op til 15 døde.




























