Frem mod præsidentvalget i november arbejdede Rusland ifølge amerikanske sikkerhedstjenester aktivt på at hjælpe Donald Trump til magten, men lige siden har forholdet til Rusland svækket hans greb om den.
Mindre end en måned efter Trumps indsættelse som præsident undersøges både hans og flere medarbejderes forbindelser til Rusland, han har måttet fyre sin øverste sikkerhedsrådgiver, medlemmerne af hans sikkerhedsråd er rystede, regeringen er internt uenig, og Donald Trumps muligheder for at lave en stor politisk aftale med Ruslands præsident, Vladimir Putin, bliver sværere og sværere at få øje på.




























