Senatet i USA har tirsdag aften lokal tid stemt nej til et republikansk forslag om at ophæve store dele af den tidligere præsident Barack Obamas sundhedsreform, Obamacare, og erstatte den med en mere restriktiv plan.
57 senatorer stemte imod forslaget, mens 43 stemte for. Blandt nejstemmerne var ni republikanere, som dermed trodsede partilinjen.




























