Skarpe kanter på toppen, sandfarvet beton eller en tremmemodel i metal er blandt de otte bud på en mur mellem USA og Mexico, amerikanerne nu kan vælge imellem.
I San Diego har CBP, den amerikanske grænsekontrol, betalt 20 millioner dollars (126 millioner danske kroner) for at få bygget prototyperne på den mur, præsident Donald Trump gik til valg på at opføre på den 3.143 kilometer lange grænse.




























