At Donald Trump 8. november 2016 slog Hillary Clinton i kampen om posten som USA's præsident kom som et chok for alle involverede i Trumps kampagne. Inklusive Trump selv.
For præsidentposten havde slet ikke været Trumps hovedformål med at stille op. Han troede ikke, at han havde en kinamands chance for at blive valgt, men betragtede uanset det sit kandidatur som en win-winsituation. Fordi valgkampen betød en uvurderlig mulighed for at gøre ham endnu mere kendt, end han var i forvejen. Og i Trumps verden er berømthed den dyrebareste valuta af alle.




























