Tyrkiet vil indefryse alle værdier ejet af to amerikanske ministre som reaktion på USA's seneste sanktioner, siger præsident Recep Tayyip Erdogan ifølge Hürriyet.
Dermed forværres forholdet mellem de to NATO-lande yderligere. Årsagen er den verserende konflikt om udleveringen af den amerikanske præst Andrew Brunson, der siden 2016 har været tilbageholdt i Tyrkiet.




























