Hvis Michael Bloomberg vil satse på at blive USA’s næste præsident, er han parat til at bruge 100 millioner dollars – 650 mio. danske kroner – af sine egne penge på valgkampagnen.
Det siger hans strategiske rådgiver, Howard Wolfson.
Så mangler Bloomberg bare at sige, om han stiller op.
Han har tidligere været New Yorks borgmester i tre perioder – to af dem som Republikaner, én som uafhængig. Nu er han demokrat, som han også var, før han blev republikaner.
Og han har på forhånd opfordret til, at kampen imod global opvarmning bør være i toppen af præsidentvalgets dagsorden.
Plejer at vinde valg
Bloomberg plejer at vinde de valg, han er stillet op til. Som succesrig erhvervsmand – der har lagt navn til et anerkendt nyhedsbureau – er han også et godt bud på en rival til Donald Trump. Bloomberg har tjent flere penge end Trump. Han har oplevet mere succes. Og han er ikke belastet af alle de undersøgelser og anklager, som klæber til Trump i dag.
Ved midtvejsvalget hjalp han ifølge NBC mindst 21 demokrater økonomisk med at opnå en plads i Repræsentanternes Hus.
Han har tidligere brugt 100 millioner kroner på en af sine egne valgkampe for at blive borgmester i New York. Og da han ifølge magasinet Forbes har en formue på næsten 300 milliarder kr, bliver det ikke penge, der afholder ham fra at stille op til præsidentvalget.
Blanding af venstre- og højreorienteret
Her i december har han været i Iowa, hvor et af de første primærvalg foregår.
Han er på en amerikansk målestok en blanding af venstre- og højreorienteret. Positiv overfor indvandring. Forsvarer ægteskab mellem bøsser og lesbiske. Tilhænger af stærkere kontrol med skydevåben. Og aktivt engageret i at begrænse klimaforandring. Men på den anden side også konservativ tilhænger af frihandel og i sig selv en repræsentant for den økonomiske overklasse og mere positiv overfor Wall Street-bankerne, end Demokraternes venstrefløj bryder sig om.
Venstrefløjen tvivler på hans holdning til ulighed og til mindretals rettigheder.
Hvis han beslutter sig for at stille op, vil han være 78 år ved selve valget. Én af hans mulige konkurrenter i det demokratiske parti, Bernie Sanders fra partiets venstrefløj, vil være 79, og den mest populære kandidat blandt de demokratiske vælgere i dag, tidligere vicepræsident Joe Biden, vil være 78. Trump vil være 74.
Hverken alder eller erfaring vil i sig selv være afgørende for, hvem der opnår at blive opstillet som det demokratiske parties kandidat. Heller ikke, hvor mange penge de har på kistebunden. Hvad Bloomberg selv kan betale, har Sanders erfaring med at skaffe i bidrag fra vælgerne. Mest afgørende vil formentlig være, hvem der har udsigt til at slå Trump.
I dét spil står Joe Biden i dag stærkest i meningsmålingerne. Han har ligesom Bloomberg ikke besluttet, om han kaster sig ind i valgkampen.
fortsæt med at læse
