En dokumentarfilm om den 85-årige højesteretsdommer og feminist Ruth Bader Ginsburg kaster nyt lys over livet i USA’s vigtigste juridiske embede.
Siden 1787 har højesteretten i USA truffet vigtige principielle afgørelser – og i et tilfælde afgjort et præsidentvalg. Deres beslutninger får langvarig betydning for ikke bare amerikanere, men i visse tilfælde hele verden.
Retten beskrives indimellem som en sær hybrid, fordi dommerne skal agere neutralt, selv om de er politisk udpegede.
Her er fem ting, du skal vide om USA’s højesteret:
1. Ni dommere sidder der for livstid
Den amerikanske højesteret består af ni dommere, der udpeges for livstid. Det er præsidenten, der indstiller kandidaterne til godkendelse i Senatet.
2. De træffer afgørelser af global betydning
Højesteretten behandler ankesager og sager af principiel karakter. Den er den sidste ankeinstans vedrørende den amerikanske forfatning.
Højesteretten er særdeles magtfuld, fordi den kan underkende lovgivning fra Kongressen og enkeltstaterne, hvis den vurderer, at lovgivningen er i strid med den amerikanske forfatning.
Hvert år behandler højesteret cirka 80 sager ud af cirka 6.000 anmodninger.
Sagerne kan få global betydning, som den igangværende Apple inc. v. Pepper, der handler om Apples salgsplatform App Store. Højesteretten skal afgøre, hvorvidt Apple opretholder et uretfærdigt monopol, fordi app-virksomheder er tvunget til at udbyde deres programmer gennem App Store mod at betale 30 pct. af salgsprisen i kommission.
I den mere kuriøse afdeling skal Højesteret også afgøre, om en mand fra Krage-indianerstammen havde ret til at jage vildt i Bighorn Nationalskoven i Wyoming (Herrera v. Wyoming). Spørgsmålet er, om Krageindianer-traktaten af 1868, som gav stammen ret til at jage på ikke-okkuperet land i USA, fortsat er gældende.
3. De har fået republikansk flertal
Da præsident Donald Trump i 2018 udpegede sin anden højesteretsdommer, tippede den politiske magtkamp til republikansk side. Opstillingen lyder nu sådan, fordelt på republikanske (R) og demokratisk (D) udnævnte dommere:
- Clarence Thomas (R). Udnævnt af præsident George H.W. Bush i 1991.
- Ruth Bader Ginsburg (D). Udnævnt af præsident Bill Clinton i 1993.
- Stephen G. Breyer (D). Udnævnt af præsident Bill Clinton i 1994.
- John G. Roberts (R). Udnævnt af præsident George W. Bush i 2005.
- Samuel A. Alito (R). Udnævnt af præsident George W. Bush i 2006.
- Sonia Sotomayor (D). Udnævnt af præsident Barack Obama i 2009.
- Elena Kagan (D). Udnævnt af præsident Barack Obama i 2010.
- Neil M. Gorsuch (R). Udnævnt af præsident Donald Trump i 2017.
- Brett M. Kavanaugh (R). Udnævnt af præsident Donald Trump i 2018.
Dommerne agerer formelt altid apolitisk, og i flere sager er det også tilfældet. Men ifølge The New York Times kan man spore dommernes politiske sympatier i de snævre afgørelser, hvor stemmerne er fem mod fire.
Barack Obama forsøgte at få godkendt en tredje kandidat til posten efter Antonin Scalia, men det lykkedes ham ikke at få sin kandidat godkendt i Senatet, før Trump blev præsident. Præsident Trump udpegede Neil M. Gorsuch i stedet.
4. Abortloven er den ideologiske kampplads
Spørgsmålet om aborter har fyldt meget i den amerikanske debat, fordi det er et spørgsmål, der historisk har splittet både befolkningen og Højesteret.
Udgangspunktet er Roe v. Wade-dommen fra 1973, hvor højesteret fastslog, at den forfatningssikrede ret til privatliv også giver kvinder ret til at få aborter.
Mange republikanere håber, den røde højesteret kan være med til at omstøde afgørelsen. Det vil dog være stærkt kontroversielt, eftersom retten arbejder med en retspraksis, der hedder stare decicis. Det betyder kort fortalt, at tidligere domme skal efterfølges, også selv om en senere domstol er uenig i afgørelsen.
I sidste uge stemte højesteret med stemmerne fem mod fire for at blokere en lov i delstaten Louisiana træder i kraft, som ville have indskrænket retten til abort væsentligt. Højst overraskende var det den republikansk udpegede chefdommer John Roberts, som var den afgørende femte stemme imod at lade loven træde i kraft.
Blokaden er dog kun midlertidig. Det forventes, at sagen skal behandles ved højresteret i oktober 2019, og en afgørelse forventes at ligge klar i juni 2020 - midt i præsidentvalgkampen.
5. Deres magt ligger i respekten for embedet
Det er uvist, hvorfor chefdommer John Roberts stemte med demokraterne i Louisiana-sagen, efter han i årevis har været set som en ærkekonservativ dommer. Men på The New York Times’ har højesteretsreporter Adam Liptak præsenteret den teori, at Roberts ønsker at værne om respekten for højesteret.
Ifølge Liptaks analyse, frygter John Roberts at politisere højesteretten, da det kan få det amerikanske politiske system og befolkningen til at miste respekten for rettens afgørelser.
Et godt eksempel på højesterets magt er sagen Bush v. Gore. Under præsidentvalgkampen i år 2000 var der under 600 stemmers forskel på, hvor mange stemmer George W. Bush og Al Gore havde fået i delstaten Florida. Det stod klart, at vinderen af Florida stod til at blive USA’s næste præsident.
I sagen afgjorde højresteret, at der ikke skulle ske en manuel genoptælling af stemmesedlerne i Florida. Selv om afgørelsen blev voldsomt kritiseret af demokrater, valgte man alligevel at respektere højesterettens afgørelse.
Det er den magt, som chefdommer John Roberts ifølge The New York Times’ reporter tilsyneladende forsøger at beskytte i en tid, hvor politisk uenighed deler USA som aldrig før.
