Der tegner sig nu et flertal i Senatet for at blokere Donald Trumps udråbelse af national nødretstilstand – et skridt, USA’s præsident har taget for at sikre sig finansiering af en mur mod Mexico uden om Kongressen.
I weekenden meddelte den republikanske senator Rand Paul fra Kentucky nemlig, at han ikke kan stemme for, at præsidenten på denne måde kortslutter Kongressens kontrol med de føderale finanser. Det skriver flere amerikanske medier, heriblandt The Washington Post og The New York Times.

























