Tidligere vicepræsident i USA Joe Biden vinder Demokraternes primærvalg i South Carolina baseret på valgstedsmålinger.
Det skriver flere amerikanske medier herunder CNN og NBC.
Blå bog
Joe Biden
Ifølge samtlige store amerikanske tv-stationer står Biden til en ’overbevisende sejr’ i South Carolina, hvor der er 54 delegerede i spil.
Hun fandt på Obamas kampråb. Nu vil hun sætte ild til Bidens brandvæg i SydenJoe Biden forventes at tale til sine tilhængere til en valgfest i Columbia i South Carolina senere på aftenen lørdag amerikansk tid. Men Joe Biden skyndte sig at takke sine følgere på Twitter, efter han blev kåret som vinder i flere medier:
»Tak, South Carolina! Til alle dem, der er blevet slået ned, talt ud og efterladt - det her er din kampagne. Sammen vil vi vinde nomineringen og slå Donald Trump«, skriver Biden.
I flere måneder inden primærvalgene begyndte, var Biden favorit til at vinde, men det ændrede sig, da vælgerne begyndte at stemme i de første stater. Efter tre skuffende placeringer i Iowa, New Hampshire og Nevada har han haft hårdt brug for en sejr i South Carolina.
Exitpolls peger ifølge CNN på, at sorte vælgere udgør en majoritet af vælgerne, der stemte i delstaten, der kaldes ’porten til Syden’. South Carolina er den første stat i Syden i primærvalget, og det er samtidig den første stat i primærvalget, hvor en overvejende del af vælgerne er afroamerikanske.
Det er netop de sorte vælgere, som Joe Biden har satset hårdt på ville give ham hans første sejr. De udgør en afgørende del af demokraternes kernevælgere og er ikke bare nødvendige for at vinde demokraternes primærvalg, men også for at vinde præsidentvalget til november.
Ifølge valgstedsmålingerne vinder Biden også opbakning fra kvinder.
Sejren er især vigtigt, da den kommer få dage inden den såkaldte supertirsdag, hvor hele 14 stater holder primærvalg.
Hvis de foreløbige målinger holder stik, vil Joe Biden samlet set tage en andenplads i kampen om at blive den siddende præsident, Donald Trumps, udfordrer.
Den med flest delegerede er fortsat senator Bernie Sanders, der vandt en storsejr i Nevada.
Her vandt han 22 delegerede ud af de i alt 36, der var på spil, mens Joe Biden tog syv, og Pete Buttigieg tog tre.
Primærvalgene varer til starten af juni. De leder op til det demokratiske konvent i juli, hvor partiets kandidat officielt kåres.
Uddybende afsnit i artiklen er tilføjet af USA-korrespondent Sandra Brovall fra South Carolina.
ritzau
fortsæt med at læse
Milliardæren Tom Steyer satsede alt på klimaet. Nu opgiver han sit kandidatur
-
Bernie Sanders' kone Jane er hans strategiske rådgiver nummer et. Men hun kan også blive hans hovedpine i valgkampen
-
Hun fandt på Obamas kampråb. Nu vil hun sætte ild til Bidens brandvæg i Syden
-
»Jeg håber stadig, at jeg klarer mig godt«: Demokraternes klimakandidat fyrer sin milliardformue af på en valgkamp, han ikke kan vinde




























