I dag kan det for første gang i næsten et årti lykkes Nasa at sende to astronauter i kredsløb med hjælp fra Tesla-chefen Elon Musks firma SpaceX. Det vil genopfinde USA’s rumprogram og er en del af Donald Trumps plan om hurtigt at vende tilbage til Månen. Hvad USA vil dér, afslører et dekret, Trump har underskrevet.

Trump vil til Månen: Hvad amerikanerne skal deroppe, står i et papir, de færreste har lagt mærke til

Foto: Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix
Foto: Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Stedet var det sagnomspundne Cape Canaveral i Florida. Affyringsrampen var den selvsamme som under Apollo-missionerne et halvt århundrede tidligere. Og de to astronauter, Doug Hurley og Bob Behnken, der vinkede til tv-kameraerne, var endnu to amerikanere af den støbning, Nasa siden 1960’erne har skudt i kredsløb og forvandlet til nationale helte.

Men noget var også anderledes. De to mænd bar rumdragter, som sammenlignet med Apollo-tidens klodsede mundering lignede cool designertøj. Rumkapslen på toppen af Falcon 9-raketten skinnede som et hvidt, aerodynamisk projektil. I kabinen var der touchskærme i stedet for det gammeldags virvar af kontakter.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her