Den amerikanske strategi for at bekæmpe coronavirus har slået fuldstændig fejl, og det er på tide at lukke landet ned og starte forfra. Sådan lyder opfordringen fra over 150 ledende amerikanske sundhedseksperter, forskere, lærere og sygeplejersker i et åbent brev stilet til præsident Donald Trump og beslutningstagere i USA.
»Af alle nationer i verden, har vi haft flest dødsfald som følge af COVID-19. Samtidig er vi i gang med en ’genåbning af økonomien’, som udsætter flere og flere mennesker for coronavirus og får antallet af smittede - og dødsfald - til at eksplodere«, starter brevet, som er offentliggjort af U.S. PIRG, en amerikansk sammenslutning af NGO’er og græsrodsbevægelser.




























