Kelley Fisher svinger sin hvide Chrysler ind på parkeringspladsen og hugger bremserne i. Hun træder ud i Arizonas eftermiddagshede iført skrigrød coronamaske og matchende solbriller. På hendes bilruder er der malet slogans som ’Beskyt lærere og studerende’ og ’Vend sikkert tilbage til skolen’.
Hendes kollega Stacy Brosius, som også har tapetseret sin bil med slagord, står allerede ved mødestedet, der ligger i forstaden Surprise lidt uden for Phoenix.


























