Minister: USA vil reducere Afghanistan-styrke

Foto: Olivier Douliery/Ritzau Scanpix
Foto: Olivier Douliery/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Nye detaljer er natten til søndag dansk tid kommet frem om USA's plan om at trække sig tilbage i Afghanistan. Således vil landet skære antallet af udstationerede soldater til under 5.000 inden slutningen af november. Det melder forsvarsminister Mark Esper i et interview med Fox News ifølge nyhedsbureauet Reuters.

USA har for tiden omkring 8.600 soldater i Afghanistan. I et interview mandag med mediet Axios sagde præsident Donald Trump, at det tal skal ned på omkring 4.000.

Kilder i det amerikanske militær har tidligere udtalt, at USA har haft fokus på at få bragt personale, som kan undværes, ud af landet, skriver Reuters. Desuden er personer, som blev anset for at være i særlige risikogrupper, trukket ud.

Troppereduktionerne er sket før end planlagt på grund af frygt for coronavirus. Det har længe trukket ud med at komme i gang med ventede fredsforhandlinger mellem Afghanistans regering og Taleban-bevægelsen. Det skyldes ifølge AFP blandt andet, at den afghanske regering endnu ikke har frigivet omkring 400 Taliban-fanger. Frigivelsen af fanger er en vigtig del af en aftale, USA og Taliban indgik i februar.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her