Robin Baltus spejder efter et kendt ansigt inde i den kortege af armerede biler, der kører forbi.
»Se, der er han. Der er Joe!«, udbryder den 54-årige kvinde, der har svøbt det amerikanske flag om sine skuldre, så det ligner en supermandskappe.
Hun står foran Chase Center-arenaen her i Wilmington i Delaware, Joe Bidens hjemby, hvor den nyvalgte præsident skal holde sin sejrstale til nationen.
Faktisk er netop Robin Baltus’ stemme årsagen til, at Joe Biden overhovedet kan holde sin sejrstale.
