Man tager en olierørledning af national vigtighed. Og beskytter den med et password. Ét eneste password. Ikke flere. Og ikke et, der skal bekræftes gennem såkaldt totrinsbekræftelse, som vi kender det, når vi bruger netbanken og skal godkende det på mobiltelefonens NemID-app.
Det erkender selskabet bag Colonial-rørledningen, som hackere kunne lukke ned – med lange køer foran tankstationerne og brændstofmangel langs østkysten til følge.




























