Chris Christie stopper sin præsidentkampagne. Dermed er den eneste fremtrædende kandidat, der længe har argumenteret for, at Donald Trump er uegnet til præsidentposten ude af kampen om at blive republikanernes præsidentkandidat.
I tv-dueller og på valgmøder er Trump ofte blevet kaldt »elefanten i rummet«, for efterhånden som Trumps popularitet steg i meningsmålingerne, faldt alle øvrige kandidaters vilje til at kritisere den tidligere præsident.