Hans navn har så rungende en klang, som man overhovedet kan forestille sig i amerikansk politik. Han er tidligere demokrat som en ægte Kennedy, men abonnerer samtidig på mange af de konspirationsteorier, som især bobler på den ekstreme politiske højrefløj i USA.
Han er svær at definere præcist, Robert F. Kennedy Jr., og stort set umulig at placere i det politiske landskab. Om han er mest liberal eller mest konservativ, blæser i vinden. Måske lader han sig slet ikke definere på sådan en skala. Til gengæld står det klart, at han kan blive yderst besværlig at have med at gøre for såvel Joe Biden som Donald Trump.


























