»Jeg har brug for dig og Mike hér«, sagde præsident Joe Biden sent lørdag eftermiddag.
Biden var i telefonen fra sit sommerhus i Rehoboth Beach, Delaware, og den, han talte med, var Steve Ricchetti, der er rådgiver for præsidenten og en af hans allernærmeste medarbejdere. Og den Mike, der var tale om, var Mike Donilon, Bidens chefstrateg og mangeårige taleskriver. Snart var begge mænd hos præsidenten i Rehoboth Beach, dog med fysisk afstand, fordi Biden lige har været coronasmittet.




























