Kan et samfund udlede mindre C0 2 ved at drikke kaffe sammen?
Svaret er ja, hvis man spørger samsingerne.
For det var borgermøder med kaffe på kanden, der startede de miljøvenlige initiativer på den lille ø midt i Danmark, som nu er kommet på verdenskortet og bliver betragtet som et af verdens førende klimaeksperimenter.
Samsø som forbillede
FN’s klimapanel, IPCC, fremlægger i dag rapport om den aktuelle status på jordens klimaforandringer. Og på mange områder er Samsø et forbillede på netop den grønne omstilling, som klimaeksperter vil have verdens lande til at tilslutte sig.
En omstilling som verdens ledere dog ikke kan blive enige om at implementere, og som derfor forhaler kampen mod global opvarmning.
»Samsø er blevet et internationalt anerkendt eksperiment, der får besøgende fra alle steder. Det har gjort, at for eksempel japanerne tager tilbage til Japan og realiserer nogle af initiativerne, fordi de på Samsø har set håndgribelige beviser på, at det kan lade sig gøre at reducere CO 2-udslippet og stadig leve i et velfærdssamfund«, fortæller klimachef i WWF Verdensnaturfonden, John Nordbo.
Han mener, at klimainitiativer som dem på Samsø er meget effektive til at få verdens beslutningstagere til at løse klimaproblemerne, også selv om Samsø ikke er en storby med tung CO 2-udledende industri.
»Politikere i andre lande skal konkret kunne pege på, at det kan lade sig gøre at omstille sig, før de har mod på at ændre klima- og miljøpolitikker«, siger han.
Selvforsynende med vedvarende energi
Samsø er på ti år blevet klimaduks: 100 procent selvforsynende med vedvarende energi, hvor vindmøller laver elektricitet og fjernvarmeværker med vedvarende energikilder sender varme ud i øboernes huse. 70 procent af varmeforsyningen på øen kommer fra de fire bæredygtige fjernvarmeanlæg, som bruger halm og flis.
Hvert år producerer en dansker i gennemsnit ti ton CO 2. På Samsø lyder tallet minus tolv ton. Og øen arbejder på at blive helt fri for fossile brændstoffer i 2030.
»Vi producerer mere vedvarende energi, end vi har brug for, så vi kan oven i købet sende overskudsenergi til fastlandet og være med til at hjælpe Jylland med at mindske deres CO 2-udslip«, forklarer Jesper Roug Kristensen.
Københavnsk klimaplan hyldes i udlandetHan er en af otte projektansatte, der i det daglige leder Samsøs klimamæssige hovedpulsåre; Den selvejede institution Samsø Energiakademi. Et arkitekttegnet og CO 2-venligt langhus på en mark i udkanten af Ballen.
Kommer fra Hawaii og Japan
Akademiet er et af verdens førende klimaeksperimentarium med bud på løsninger og tiltag, som hvert år får mere end 1.000 såkaldte fagturister til at besøge øen.
Da Politiken besøger energiakademiet, står en kvindelig klimaforsker fra Hawaii med høretelefoner foran en tv-skærm og lytter til en video fra en af de mange konferencer, der bliver afholdt på stedet. For alverdens forskere, virksomhedsledere og toppolitikere lægger hele tiden vejen forbi.
I forgårs var en lokal børnehave på ’klimaopdragelsestur’ i huset, mens en direktør for en japansk el-virksomhed med 400.000 ansatte var på besøg i sidste uge.
Jesper Roug Kristensen kalder energiakademiet for øens forsamlingshus. For er der noget, der kan samle samsingerne, er det klimaspørgsmål. Ikke så meget for klimaets skyld – men fordi øboerne på sigt har fået el- og vandregningen reduceret til det halve med den nye vedvarende energiløsning.
Kystmøller mødes af protester fra naboerOg så har det skabt nye arbejdspladser, efter byens store slagteri kostede over 100 mennesker jobbet. Da lod man de lokale håndværkere sætte solcellerne op, og de fik opkvalificerende kurser, så de kan vedligeholde vindmøllerne på øen.
»Vi kan ikke løse alle vores klimaproblemer på én gang, men 'Samsømodellen' er et rigtig godt initiativ, der viser, at nogen skal gå forrest i kampen mod den globale opvarmning. Grunden til, at tyskerne eksempelvis er blevet rigtig gode til de seneste år at satse mere på vindmøller, er, fordi de har skævet til Danmark og set, det kan lykkes at gøre en forskel«, siger klimachef John Nordbo.
Startede med konkurrence
De grønne omstillinger har forenet samsingerne og skabt lokale kræfter, der i dag ikke længere er skeptiske over for moderne og energibesparende løsninger.
Klimaeventyret begyndte i 1997, da det daværende Energiministerium udskrev en konkurrence om Danmarks vedvarende energi-ø.
Samsø vandt for deres masterplan, og siden gik det stærkt.
Oliefyr er erstattet af halm-fjernvarmeværker, og flere og flere huse har fået solceller på taget. Ni af øens 11 landvindmøller er ejet af lokale landmænd, der har investeret 325 millioner kroner i projektet. Og omkring 30 private husejere har investeret 100.000 kroner i en privat og mindre mølle i deres have.
Beboerne har troet på projektet, fordi Samsø Kommune også har turdet være med til at gå forrest i den grønnere omstilling.
Man har købt flere vindmøller. Og hjemmeplejen har som de første fået en el-bil som transportmiddel, og der er solceller på de kommunale tage.
Gratis energitjek
Øens egen Energitjenesten tager også rundt til beboerne og laver gratis energitjek i deres huse med fokus på, hvordan de kan få lavere omkostninger.
»Normalt får man folkelig modstand, når man skal bygge vindmøller. Men strategien til borgermøderne var fra starten at inddrage beboerne i planerne og lade dem få noget medbestemmelse. De fik at vide, der var økonomiske fordele for dem ved at skifte deres oliefyr ud og få solceller på tagene, og så kunne de få medejerskab i vindmøllerne. Når man får en andel i en mølle, så ser den lige pludselig også smukkere ud«, siger Jesper Roug Kristensen.
For landmændene er investeringerne sågar blevet en rigtig god forretning, forklarer han. Førhen brændte de deres halm af på markerne. Nu presser de den sammen til biomasse, som de tjener penge på at sælge til fjernvarmeselskaberne på øen. [fakta 2]
»Vi er et udstillingsvindue for gode processer. Rigtig mange fjernvarmeværker fyrer med kul, og det er noget skidt. Vi tænker, hvordan vi kan bruge affaldet og lave det om til en ressource. Det er den tanke, vi for eksempel skal have ind i storbyen«, siger Jesper Roug Kristensen.
Energiakademiet har fået lavet en børnebog, hvor en illustrator har tegnet øens omstilling fra kaffemøderne til vindmøllerne stod på marken. Den er oversat til japansk og går som varmt brød, fortæller han.
»Vi mener jo, man burde lave Samsø-modellen i alle kommuner. Man skal drøfte løsningerne med borgerne, så de føler, de bliver hørt. Man skulle drikke noget mere kaffe, for beslutningerne skal komme nedefra. Ja, man kunne bruge modellen i hele verden. Hvis man deler Japan ind i små dele, så kunne man invitere japanerne til borgermøder, så kunne de sidde og drikke the eller Sake. Nu har vi brugt Samsø som testmodel i ti år og fået bugt med de værste børnesygdomme. Jeg siger: ’let’s go global’, og lad os få det her ud i verden«, lyder det fra Jesper Roug Kristensen.
Biogasfærde fra Polen
Samsøs største klimamæssige udfordring er nu at nå målet om helt at droppe fossile drivmidler som olie, benzin og kul i 2030. For klimasynderne færgerne til fastlandet og beboernes biler er netop afhængige af disse.
Som kompensation for fartøjernes CO 2-udledning, har man bygget 10 offshore-møller. Og i øjeblikket arbejder Samsø Kommune på vedvarende transportløsninger med alt fra biogas til el-biler. Man har blandt andet bestilt en nybygget færge i Polen, som kan sejle på biogas.
fortsæt med at læse
