Prøv at tænke på dine skuffer. Tænk på den skuffe, hvor du opbevarer gamle opladere og elektronik.
Hvor mange telefoner ligger der i den skuffe?
Hvis du er som de fleste danskere, ligger der mindst én telefon i dit hjem. En undersøgelse foretaget af ingeniørernes forbund i 2013 viste, at halvdelen af danskerne gemmer deres aflagte telefoner i skuffen.
Der ligger de som symboler på en af de største udfordringer for det moderne samfund: behovet for at afkoble den økonomiske vækst fra vores belastning af miljøet.
Spørgsmålet er helt enkelt, om vi kan skabe en grøn økonomi, mens vi køber flere og flere telefoner, tavlecomputere, gps’er og bærbare computere.
Udfordringen kan sættes på en enkel formel: I = PAT.
Ligningen siger, at vores pres på miljøet (I) udgøres af tre faktorer: befolkningens størrelse (P), vores rigdom (A) og teknologien bag de produkter, vi bruger (T). Pointen er, at hvis den ene faktor bliver fordoblet, skal en anden faktor halveres, hvis vores pres på miljø og klima skal være uændret.
Vi ved, at klodens befolkning vil stige hastigt i de kommende år. Vi ved også, at millioner af mennesker i Asien og andre steder vil stræbe efter samme materielle rigdom som den, europæere og amerikanere nyder i dag. De teknologiske forbedringer, som skal til for at opveje de to tendenser, er enorme.
På bare et enkelt år sælges der langt over en milliard smartphones i verden
Journalisten Jørgen Steen Nielsen vurderer i sin bog ’Den store omstilling’, at CO2-udledningen i produktionen – altså T’et i ligningen – skal reduceres med 7 procent om året frem mod 2050 for at nå de globale klimamål: »Indtil nu har T ligget på ca. 0,7 pct reduktion per år, så selve hastigheden af CO2-reduktionen skal tidobles«, noterer han.
Ligningen rammer kernen i, hvad den cirkulære økonomi går ud på.
Kernen er, at flere vindmøller og mere genbrug ikke kan løse problemet alene. Der er brug for en helt ny indretning af økonomien og af den industrielle produktion. Det er, hvad den cirkulære økonomi handler om. Og det er, hvad pionererne bag den hollandske Fairphone i virkeligheden er optagede af.
Det hele bunder i en ny erkendelse, som for alvor er ved at slå rod: Problemet er faktisk ikke, som man ellers har diskuteret det i en del år, at Jorden er ved at løbe tør for ressourcer. Tværtimod er der med få undtagelser ressourcer nok, uanset om vi taler olie, metal eller kul. Problemet er derfor det stik modsatte: Der er rigeligt af det hele, og det er stadig ikke dyrere, end at vi bruger lystigt løs.
Hvis vi fortsætter med at bruge olien, udvinde metallerne og brænde kullet af i samme hast, udløser det uoverskuelige problemer, især for klimaet.
Mobiltelefonerne er et godt eksempel på problemet. På bare et enkelt år sælges der langt over en milliard smartphones i verden. De fleste af dem bliver skiftet ud efter to, tre eller højst fire år. Belastningen af kloden er enorm. Ikke så meget fra den daglige brug, men mere fra produktionen, transporten og afskaffelsen af de mange apparater.
Det betyder, at du måske slet ikke skal eje din næste smartphone. I stedet skal du leje den for et fast beløb, og så tager producenten den tilbage, når du er færdig med at bruge den. Det samme kan gælde din bil, din vaskemaskine og dit køleskab. Det vil også give producenterne en kraftig tilskyndelse til at fremstille produkter, der faktisk kan skilles ad og genanvendes.
Det er en helt ny måde at tænke ejerskab på, og der er masser af udfordringer forude.
Den gode nyhed er, at du får bedre plads i dine skuffer.
Antallet af smartphones i verden eksploderer - med store konsekvenser for både mennesker og klimaet. Nu forsøger et hollandsk firma at ændre den måde, vores smartphones bliver fremstillet på Kilde: politiken.tv / Producer: Henrik Haupt / Tekst: Jakob Nielsen / Grafik: Jens Mørch
