Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Skrot. Dette køleskab på e-lossepladsen Agbogbloshie i Ghana kan definitivt ikke genbruges.
Foto: Thomas Borberg

Skrot. Dette køleskab på e-lossepladsen Agbogbloshie i Ghana kan definitivt ikke genbruges.

Grøn omstilling
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi smider de hårde hvidevarer og elektronikken direkte ud

For første gang er mængden af globalt affald gjort op

Grøn omstilling
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Verdens befolkning anvender og kasserer stadig flere køleskabe, tv-apparater, støvsugere, mikroovne, computere og lignende. Sidste år blev det til næsten 42 millioner tons såkaldt e-affald på verdensplan. Allerede om tre år ventes mængden at nå 50 millioner tons.

Det viser den første globale opgørelse af mængderne, foretaget af tænketanken United Nations University (UNU), der hører under FN. Mindre end en sjettedel af affaldet gik til egentlig genbrug eller genanvendelse.

»Der er meget plads til forbedring«, konstaterer Rüdiger Kühr, der er leder af UNU’s arbejde mangeårige arbejde med e-affald.

Det er spild af ressourcer af smide affaldet på lossepladsen eller brænde det. For i affaldet gemte sig alene sidste år værdifulde materialer for mindst 48 milliarder euro (358 mia. kroner) i form af blandt andet guld, kobber, stål, aluminium og forskellige typer plast.

300 tons guld

Rapporten vurderer, at affaldet i 2014 indeholdt 300 tons guld, hvilket svarer til over 10 procent af den globale guldproduktion i 2013. Dertil kommer andre værdifulde stoffer, som UNU ikke har opgjort.

Vi må gentænke hele vores system. Jeg hælder mere og mere til, at vi ikke skal købe produkterne, men kun købe brugen af dem

Samtidig rummer noget af affaldet en række giftige og miljømæssigt problematiske stoffer.

»Det værste er nok blyholdigt glas fra gamle tv-apparater og kviksølv fra forskellige lyskilder. Cadmium er også et stort problem og findes i det meste elektroniske udstyr«, siger Rüdiger Kühr.

Bly, cadmium og kviksølv er giftige tungmetaller, som er skadelige for både mennesker og miljøet.

Mobiltelefoner, PC’ere og andet småt elektronik udgør kun 7 procent af den samlede mængde e-affald. Langt hovedparten er hårde hvidevarer, støvsugere, toastere og andet husholdningsudstyr samt for eksempel solpaneler.

Sundhedsskadelige metoder

Også kasserede hårde hvidevarer eksporteres også fra Europa til Afrika. En international aftale forbyder ganske vist eksport af e-affald fra rige til fattige lande, men en del af det klassificeres som genbrugeligt.

»Det kan være svært at finde ud af, om udstyr er til reparation og genbrug og dermed godt må eksporteres, eller om det er skrot. I Ghana foregår det ved, at containeren med hårde hvidevarer køres væk fra havnen til et eller andet sted, hvor containeren så åbnes, og folk køber udstyret uden at teste det. De giver måske 5 euro for en computer eller en vaskemaskine. Hvis den ikke virker, går de tilbage og køber en til«, siger Rüdiger Kühr.

Til sidst syvende og sidst ender meget af udstyret på den store e-losseplads Agbogbloshie i Accra, hvor over 4.500 mænd og drenge arbejder med at få værdifulde metaller ud ad skrottet, ofte ved hjælp af farlige og sundhedsskadelige metoder som at brænde udstyret på åbne bål eller ved at bruge syre.

»Der findes andre, ret enkle metoder, som ikke er skadelige, og der er brug for en indsats for at udbrede kendskabet til dem«, siger Rüdiger Kühr.

Det er svært at få et præcist billede af den ulovlige eksport af e-affald til fattige lande, men Rüdiger Kühr vurderer, at det drejer sig om en lille del af affaldet. UNU har for tiden udstationeret en medarbejder på havnen i Lagos i Nigeria, som forsøger at danne sig et overblik over omfanget.

Han ser flere muligheder, når det drejer sig om at få øget genanvendelsen af e-affald. En af dem er at gøre forbrugerne mere bevidste om at aflevere deres e-affald til genanvendelse. Alt for meget småt elektronik ryger ud med det almindelige husholdningsaffald, mens større ting bliver dumpet i naturen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Systemet skal gentænkes

At pålægge producenterne at tage deres udstyr tilbage kan derimod være problematisk, blandt andet på grund af den stigende handel over internettet.

»Folk gider ikke at pakke deres brugte el-tandbørste ind og sende den tilbage. Den ender i skraldespanden«, mener Rüdiger Kühr.

»Vi må gentænke hele vores system. Jeg hælder mere og mere til, at vi ikke skal købe produkterne, men kun købe brugen af dem, så vi slet ikke produktet. Det ville give producenterne meget mere ansvar for at tage sig af deres eget produkt og designe det smartere, så komponenterne kan genbruges«, siger han.

Danmark er et af de lande, der genererer mest e-affald per indbygger. Det er dog ikke ensbetydende med, at danskerne er miljøsvin. »Det viser bare, at I bruger meget af den slags udstyr, og at I kasserer meget. Hvis det meste af det bliver behandlet ordentligt, er det ikke så stort et problem«, siger Rüdiger Kühr.

Rapporten nævner, at Danmark, Sverige og Bulgarien er de eneste lande, der indsamler over 60 procent af deres e-affald. Men den sætter ikke tal på genanvendelsen i de enkelte lande. Det er emnet for den næste rapport.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden