Jeppe Bruus (S), minister for grøn trepart, regeringen bliver kritiseret, fordi et notat fra de politiske forhandlinger viser, at de garanterede reduktioner i landbrugets udslip af gødning er mindre med den grønne trepart end med den landbrugsaftale fra 2021, som treparten skal erstatte. Treparten reducerer udledningen af gødning med 10.120 tons i 2027 mod landbrugsaftalens 10.800 tons. Hvad siger du til det?
»Det er absurd, at nogen kan tage i sin mund, at landbrugsaftalen skulle være mere ambitiøs, end de 40 milliarder kroner, vi sidder og forhandler om: altså 20 milliarder til skov på et areal, der svarer til Lolland-Falster og Bornholm. Vi har øget mængden af lavbundsjord, som skal tages ud af drift, og vi afsætter 10 milliarder til det. Vi har en aftale med kommunerne, med landbruget og med Danmarks Naturfredningsforening om at bygge en motor, der skal få det her til at ske, og vi afsætter 10 milliarder til at få den til at virke«.




























