Lyt til artiklen
1) Selve tallet
- I 2035 skal klimahjælpen til udviklingslandene være mindst 300 milliarder dollar – 2.100 milliarder kroner – om året til deres klimakamp.
- De rige lande skal stå i spidsen for at mobilisere beløbet.
- Det skal både komme fra offentlige og private kilder og kan både falde som deciderede tilskud, investeringer eller lån.
- Hvordan pengene kommer, har stor betydning for ulandene, da de kan ende med at skulle betale renter, hvis det er lån.
- Dermed påvirker det statsbudgettet, og det er langt fra altid, at lånene er bedre end dem, der kan hentes i markedet.
- Det nye mål er meget større end reglerne i dag, som er 100 milliarder dollars om året. Men da det altså først skal nås om 11 år, kan inflationen nå at udhule købekraften.
2) Ambitionen
- Aftalen opfordrer alle lande til at bidrage til, at det mobiliserede beløb bliver væsentligt højere – mindst 1.300 milliarder dollar, eller 9.100 milliarder kroner, i 2035.
- Det er dog ikke en forpligtelse, og alle typer af bidrag tælles med her, også rent private investeringer, hvor staterne ikke har nogen rolle.
- For at få det til at ske er det også aftalt, at der skal ses på en køreplan for, hvordan klimafinansieringen kommer op i gear.
3) Hvem skal betale?
- Det har været et vigtigt punkt for Danmark og EU, at donorkredsen udvides, da den består af få lande, fordi den blev besluttet tilbage i 1990’erne.
- Det gør, at lande som Kina og Saudi-Arabien, som er store i dag, ikke er forpligtet til at bidrage. De kan dog sagtens gøre det alligevel.
- Det understreges i aftalen, at den ikke ændrer på de forskellige landes status i FN-systemet. Det vil sige, at den opdeling mellem ’rige’ og ’fattige’ lande, der blev lavet i 1990’erne, stadig er gældende.
4) Vigtige mangler
- COP29 endte uden en plan for nye reduktioner af drivhusgasser. Det var et af de centrale krav fra EU’s side.
- Det lykkedes heller ikke for EU at få ændret definitionerne af, hvem der er ’rige’ og ’fattige’ lande. Definitionerne, der er fra 1990’erne og betyder, at lande som Kina, Sydkorea og Saudi-Arabien stadig betragtes som ’fattige’, afgør, hvem der skal betale.
- Saudi-Arabien fik mod reglerne lov til at rette i udkastet til den endelige aftale. Landets pres betød, at alle omtaler af et kontrolsystem og et indberetningssystem, hvad angår den omstilling væk fra fossile brændstoffer, som var en del af slutaftalen på COP28, er så vage, at de nærmest er ikkeeksisterende.
Kilde: UNFCCC
ritzau
fortsæt med at læse
