De værste brande i byens historie hærger områder af Los Angeles. Mindst 5 har mistet livet, 137.000 er evakueret, og tusindvis af bygninger er gået op i røg.
Torsdag fik advarslerne ganske vist et nyk nedad, da vinden lagde sig, for netop de rekordhøje vindhastigheder har været med til at sprede flammerne, hurtigere end storbyens brandvæsen har haft mulighed for at slukke dem.