Mens diskussionen om lufthavnens luftforurening har skabt røre på Amager, forurener cirka 700.000 danske husstande helt frivilligt deres stue med ultrafine partikler, der snildt kan nå op på de samme eller endnu højere kritiske niveauer.
Det viser nye screeninger fra Rådet for Godt Indeklima, som bekræfter målinger fra både 2012 og 2021.