Lokale landmænd, naturforkæmpere og kommuner har allerede nu spillet ind med så mange forslag om potentielle naturprojekter, at de er godt på vej mod at nå nogle af målene i aftalen om den grønne trepart.
Hvis alle forslag bliver gennemført, vil mere end 140.000 hektar CO2-gassende lavbundsjorde blive taget ud af drift eller lagt om til gavn for klimaet. Og cirka 8.000 ton af det vandmiljøskadelige kvælstof vil stoppe med at flyde ud i vores fjorde og have.