EU-landene udskyder mod Danmarks ønske beslutning om 2040-klimamål til et kommende EU-topmøde. Dermed vil beslutningen nu kræve enstemmighed. Det gør det samtidig sværere for EU-landene at blive enige om det 2030-mål, som EU skal melde ind til FN før klimatopmødet COP30 i Brasilien.
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) siger om udskydelse af 2040-klimamål:
»Det har hele tiden været vores ambition som formandskab at samle enighed om et EU-mål for 2040 så hurtigt som muligt. Jeg har aldrig lagt skjul på, at det er en svær opgave, som er politisk kompliceret. Jeg kan konstatere, at der blandt et tilstrækkeligt antal medlemslande er et ønske om, at regeringslederne drøfter sagen, før de medlemslande er klar til at afslutte forhandlingerne om 2040-klimamålet«, siger Lars Aagaard.
Frankrig, som ellers i årevis har været en af EU’s klimaforkæmpere og blandt andet stod bag Paris-aftalen, var det første store EU-land, der bad om at få beslutningen rykket til et EU-topmøde. Også store industri- og landbrugslande som Polen og Tjekkiet har ønsket, at beslutningen skulle op på lederniveau.
Håbet for det danske EU-formandskab blev dog først slukket fredag, da det stod klart, at også EU’s største land, Tyskland, nu ønsker beslutningen op på et EU-topmøde.
»Vi har gjort rigtig gode fremskridt i at samle landene om et kompromis, men som formandskab må vi respektere det ønske. Nogle lande finder sagen så vigtig, at lederne skal ind over. Andre lande ønsker at drøfte de politikker, der skal til at opnå målet, som ligger uden for klimaloven og klimaministrenes ansvar. På mødet i næste uge kan vi derfor ikke vedtage forslaget, men vi kan gøre kompromiset så klart som muligt til den videre behandling«, siger Lars Aagaard.
Det danske EU-formandskab vil nu arbejde videre for at få 2040-målet i hus, siger Lars Aagaard.
»Som formandskab har vi været ambitiøse med tidsplanen, og vi har været ambitiøse på Europas vegne. Og det er vi fortsat. Vi arbejder videre, så vi er klar til at gribe bolden, når den har været forbi regeringslederne. Det her er kun slutningen på begyndelsen«, siger Lars Aagaard.
Danmarks håb var at få beslutningen taget på et ministermøde i Bruxelles på torsdag. Dermed vil det kun kræve et kvalificeret flertal blandt EU-landene at nå til enighed.
Tænketanke bebrejder store lande
Hos den danske klimatænketank Concito mener programchef for EU, Jens Mattias Clausen, ikke, at man kan klandre det danske EU-formandskab for udskydelsen af 2040-klimamålet.
»Det danske EU-formandskab har været tydelig om deres ønsker. De har fastholdt målet om en hurtig afklaring af 2040-målet og ønsket om et stærkt NDC (2035-målet, der skal afleveres til FN, red). Man kan se i de reviderede udkast, at det danske EU-formandskab med integritet har forsøgt at tage EU-landenes bekymringer alvorligt uden at åbne sluserne fuldstændigt. Det er en meget svær balance«, siger han.
Udviklingen er dog bekymrende for EU’s rolle som global klimaforkæmper, mener Jens Mattias Clausen.
»Historisk har Frankrig og Tyskland været to af de største forsvarere af klimaet. Nu ser det ud til, at de aktivt forsøger at underminere ikke bare det danske EU-formandskab, men potentielt EU som en global spiller inden for klima«, siger han.
En lignende melding kommer fra Linda Kalcher, der er administrerende direktør i den europæiske tænketank Strategiske perspektiver. Hun peger klimafingeren mod Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, Tysklands medlem af EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.
»Tyskland tippede balancen i dag. Hvis de havde sagt, at vi kan træffe beslutningen i næste uge, ville det danske EU-formandskab have haft et stærkere mandat til at forsøge at gøre det«, siger Linda Kalcher.
At Danmark har forsøgt sit bedste på at opnå et kompromis, som tager hensyn til EU-landenes bekymringer, gør kun den tyske og franske ageren endnu mere bekymrende set med klimabriller, mener Jens Mattias Clausen. Han er bekymret for, at Merz og Macron i virkeligheden håber, at EU’s enfant terrible, Ungarns ministerpræsident, Viktor Orbán, vil blokere for 2040 klimamålet på det kommende EU-topmøde. Her har Orbán nemlig veto-ret, hvis beslutningen skal træffes på et EU-topmødet. Var den, som Danmark ønskede, blevet truffet på næste uges ministermøde ville et kvalificeret flertal være nok.
»Man kan sagtens forestille sig, at det er strategien. At man vil give Orbán og andre muligheden for at gøre det beskidte arbejde med at blokere 2040-målet. Det er selvfølgelig spekulation, men det er ikke utænkeligt«, sagde Jens Mattias Clausen, før beslutningen blev truffet fredag eftermiddag.
Kattelem
Efter mødet i Bruxelles fredag eftermiddag er der ifølge en EU-diplomat fortsat ikke enighed om, hvordan spørgsmålet præcist skal håndteres på EU-topmødet. Hvis EU-landenes ledere skal træffe beslutningen på topmødet, kræver det enstemmighed. Men hvis statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes europæiske kolleger alene vælger at give vejledning om, hvordan de ønsker 2040-målet afgjort, kræver det ikke enstemmighed.
Men det kan forsinke beslutningen yderligere.
»Vi har akut brug for, at EU-Kommissionen og det danske EU-formandskab bekræfter, at EU-topmødet kun vil drøfte det og ikke træffe beslutning om et tal for 2040, da det er vanskeligt at opnå enstemmighed om 90 procent«, siger Linda Kalcher.
Hun henviser dermed til, at EU-Kommissionen har anbefalet et 2040 mål, der lyder på 90 procents reduktions af drivhusgasserne i 2040 i forhold til niveauet i 1990. Et mål som blandt andre Ungarn mener er alt for højt.
Meldingen fra Tyskland og Frankrig kommer, mens både Merz og Macron kæmper med en svækket hjemlig økonomi. Det har ført til kritik fra dele af erhvervslivet og vælgerne i Tyskland og Frankrig af det, de opfatter, som en alt for ambitiøs klimapolitik, der koster job og får leveomkostningerne til at stige.
ritzau
fortsæt med at læse
