Den første lagring af CO2 i stor skala i EU indvies fredag på havnen i Esbjerg.
Herfra skal det specialfremstillede skib Carbon Destroyer 1 årligt sejle 400.000 ton CO2 ud til det gamle oliefelt Nini Vest i Nordsøen, hvor drivhusgassen pumpes ned i undergrunden.
På den måde lagres CO2-udledning, der ellers var blevet udledt til atmosfæren.
»Vi viser, at vi kan bevæge os fra demonstration til installation«, siger EU-kommissær for energi og boliger Dan Jørgensen (S) i en skriftlig kommentar.
Som daværende klimaminister indgik han i 2021 en aftale med Folketinget, der afsatte 16 milliarder kroner til at støtte fangst og lagring af CO2.
Her var det oprindeligt målet, at lagringen af 400.000 ton CO2 skulle begynde i 2025. Efter en forsinkelse på et år bliver den politiske aftale nu til virkelighed.
Rationalet bag fangst og lagring af CO2 er, at nogle industrielle processer er så svære at omstille til klimavenlige praksisser, at det er nødvendigt at fange den udledte drivhusgas og i stedet gemme den væk.
Politikerne bag aftalen argumenterer derfor for, at CO2-fangst og lagring kan sikre, at samfundet stadig kan producere varer.
»Vi udstikker en kurs for europæisk industri: at fortsætte omstillingen til en fremtid med lavt CO2-udslip og samtidig opretholde produktion, investeringer og beskæftigelse på vores kontinent«, siger Dan Jørgensen videre.
Også den danske finansminister, Peter Hummelgaard, fremhæver, at teknologien kan hjælpe med at bevare jobs i Danmarks produktionserhverv - og skabe nye.
»Projektet er samtidig et vigtigt bidrag til regeringens grønne ambitioner og vores ambition om grønne arbejdspladser i hele landet«, siger han i en skriftlig kommentar til Ritzau.
Ny forretning for olieselskaber
Bag projektet står det britiske olieselskab Ineos, der i flere år har testet processen i pilotprojekter med mindre mængder CO2.
Olieselskabet kan dermed skabe en ny forretningsgren, hvor man gemmer CO2 væk, samtidig med at man i andre oliefelter stadig producerer olie og gas.
»Europa vil ikke opnå netto-nuludledning ved at lukke fabrikker og eksportere sine arbejdspladser. Vi har brug for løsninger, der gør det muligt for industrien at forblive konkurrencedygtig, samtidig med at udledningen reduceres, siger formanden for Ineos«, Sir Jim Ratcliffe.
I dette første skridt vil det ikke være CO2 fra fossil olie og gas, der lagres.
I stedet har Ineos lavet en værdikæde, hvor man primært fanger CO2 fra danske biogasanlæg, hvis oprindelige kilde til energi er organisk affald fra landbruget.
Denne fremgangsmetode er blevet valgt, fordi der endnu ikke er blevet installeret tilstrækkelige CO2-fangst-anlæg på danske fabrikkers skorstene endnu.
Når det er tilfældet, vil projektet kunne udvides.
Ineos anslår, at der er potentiale til at lagre op mod fire til otte millioner ton CO2 årligt.
Kritiseret statsstøtte
Det har været kritiseret, at olieselskaberne får milliarder i statsstøtte for at pumpe CO2 ned i jorden igen, som de selv har været med til at udlede, men det er kun retfærdigt, mener Sir Jim Ratcliffe.
»Hvis der ikke er nogen tilbagebetaling af kapital og profit fra den risiko, tid og energi, vi bruger, vil det (industrien i Nordsøen, red.) bare flytte et andet sted hen«, siger han.
Sir Jim Ratcliffe peger ud over Esbjerg Havn mod Nordsøen for at illustrere, at både olie- og gasproduktion samt CO2-lagringen koster væsentlige ressourcer, der bør modsvares af statens hjælp.
»Tror du, det er nemt at tage derud og udvinde olie og gas? Tror du, det er succesfuldt, hver gang vi borer en brønd«, spørger Sir Jim Ratcliffe retorisk.
Ved indvielsen af CO2-lagringen er Ineos’ nuværende administrerende direktør, David Bucknall, også til stede, og han bryder ind for at supplere stifterens budskab.
Han understreger, at Ineos også selv har taget risiko ved at investere i at stable CO2-lagringen på benene for første gang, inden det i fremtiden skal rulles ud til andre aktører.
»Vi har investeret penge i det her. Over tid er det ikke kun os, der skal bruge det. Men nogen skal være de første og tage risikoen for at bevise, at det virker«, siger han.
Selskabet sammenligner deres behov for statsstøtte med udrulningen af vindmøller, der også har været væsentligt hjulpet på vej af statsstøtte.
ritzau
fortsæt med at læse
