Storstilet affaldsprojekt må droppes

Sådan forestillede Bjarke Ingels sig, at Amagerforbrænding kunne udvides med en kunstig 90 meter høj skibakke.
Sådan forestillede Bjarke Ingels sig, at Amagerforbrænding kunne udvides med en kunstig 90 meter høj skibakke.
Lyt til artiklen

Arkitekt Bjarke Ingels’ idé om en skibakke oven på en udvidet Amagerforbrænding er blevet fremhævet af CNN og andre toneangivende medier, og denne avis’ arkitekturanmelder har kaldt projektet »sexet«. Men sexet er ikke nok for Københavns Kommune, der siger nej til sin del af en lånegaranti på 4 milliarder kroner til projektet, fordi det vil skade klima og miljø. En udvidelse af Amagerforbrændings kapacitet med næsten 30 procent til 560.000 ton affald årligt vil nemlig ikke blot vil øge CO2-udledningen fra 140.000 til 200.000 ton årligt. Den vil også fastlåse affaldsbehandlingen på værket i 30-40 år.

LÆS OGSÅ København får 90 meter høj kunstig skibakke

Det vil gå ud over udviklingen af nye teknologier til behandling af affald, som kunne hjælpe Danmark og København til at nå sine klimamål og give danske miljøvirksomheder flere eksportkroner.

Erkender forsinkelse af renovering
»Affald er en ressource, som bliver stadig vigtigere, og vi vil i København medvirke til at finde nye, smartere veje til at udnytte det«, forklarer teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF).

København erkender, at renoveringen af Amagerforbrænding vil blive forsinket, og at en del af de 84 millioner kroner, der er brugt til udbud og projektering, er spildt.

Men kommunen påpeger, at man tidligere har efterlyst bud på et »betydeligt mindre forbrændingsanlæg« fra Amagerforbrændings bestyrelse.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her