Der er kun gået få uger siden monsunsæsonen, så beboerne kan stadig pumpe vand op fra små brønde i landsbyen Than Lwet Swan en times kørsel fra Yangon, den største by i Myanmar, tidligere Burma. Men selv om vi ikke er i den tørreste del af landet, er det sandsynligt, at de også her vil få problemer i den tørre og hede tid i februar-april. »Monsunen har de seneste år ændret markant karakter - så landet er blevet meget mere tørt«, siger professor Tun Lwin. Tun er pensioneret chefmeteorolog og bruger nu sin entusiasme på at være konsulent og rejse rundt i Sydøstasien og fortælle om, hvad klimaforandringerne betyder for Myanmar og de omkringliggende lande. Hans forskning er også indlemmet i den seneste rapport fra FN’s Klimapanel. »Monsunen er altafgørende for vores region. Vi får omkring 90 procent af vores regn fra den«, fortæller professoren, mens hans assistent serverer den meget søde og mælkede asiatiske udgave af kaffe. De har begge den traditionelle nederdelslignende longyi-sarong på. Monsunen har ændret sig Professoren samler sin sarong om sig og forklarer, at monsunen indtil for nylig kom på stort set samme tid hvert år og altid varede lige knap fem måneder. Siden slutningen af 1970’erne har den imidlertid forrykket sig: Nu begynder den cirka 15 dage senere i maj og slutter 25 dage tidligere i september. Til gengæld varer overgangsperioden fra og til tørtiden tilsvarende længere: også cirka 40 dage. »Men man må endelig ikke tro, at det så går lige op«, siger Tun Lwin og løfter en advarende pegefinger. For det første har skybrud i overgangsperioden klart mindre nedbør med sig end i monsunen. Det rammer især befolkningen i dry zone – den tørre zone – midt i landet, der i forvejen er så tør, at det er meget svært at få afgrøder til at gro ordentligt.
Netop den øgede tørke er ifølge Verdensbankens nye rapport ’Turn down the heat’ en af de mest alvorlige klimakonsekvenser for Myanmar og mange andre dele af Sydøstasien. Heat factor er en killer I den forbindelse fortæller professor Tun, at han ofte bliver spurgt, om landet ikke oplever markant højere temperaturer end tidligere. Det gør man faktisk ikke. »Men det føles klart varmere. Har I ikke mærket, hvordan skjorten klæber til kroppen i dag«, spørger han. Ifølge professoren er der tale om den såkaldte heat factor - en varm pendant til den chillfaktor, som de danske tv-meteorologer taler så meget om. Temperaturen er næsten uændret, men luftfugtigheden er markant højere - uden at den forløsende regn kommer. »Det er bogstaveligt talt en killer - især for ældre mennesker«, siger professoren.
