Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
truet. Klimaet er ved at ændre sig drastisk i Arktis, til skade for områdets truede dyr.
Foto: WAHLSTRØM H & J (arkiv)/POLNATURE

truet. Klimaet er ved at ændre sig drastisk i Arktis, til skade for områdets truede dyr.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Arktisk Råd kritiseres for at lade en hel klimazone dø

Klimaforandringerne går nu så hurtigt, at hele den klimazone, der kaldes Højarktis, kan forsvinde. Det siger leder af et forskerhold, der har kortlagt dyre- og planteliv i Arktis.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klimaet i Arktis er ved at tabe kampen mod økonomiske interesser som olieudvinding og skibsfart. Og det vil koste en hel klimazone livet.

Det vurderer den danske videnskabsmand Hans Meltofte fra Institut for Bioscience under Aarhus Universitet. Han har de seneste seks år ledet et hold på 252 af verdens førende forskere i en kortlægning af alt dyre- og planteliv i Arktis. Den fulde rapport udgives i efteråret, men nogle konklusioner foreligger allerede.

»Udviklingen går meget hurtigt i Arktis. Den globale opvarmning betyder, at hvert år rykkes grænserne mellem klimazonerne små 2 kilometer mod nord, og det har en kolossal betydning for biodiversiteten. Hele den klimazone, der kaldes Højarktis, er i fare for at forsvinde for altid«, siger Hans Meltofte, der er chefvidenskabsmand bag Arctic Biodiversity Assessment (ABA) – den hidtil mest omfattende kortlægning af biodiversitet, der er foretaget i nogen klimaregion.

Skal kortlægge hele verdens dyre- og planteliv Rapporten giver en række anbefalinger til politikerne, både om globale emner som klimaforandringer og lokale emner som olieudvinding og overfiskeri, men Hans Meltofte er ikke fortrøstningsfuld.

»Jeg anser det for temmelig usandsynligt, at man gør noget virkelig effektivt ved klimaproblematikken. Jeg kan simpelthen ikke se, at der vil blive gjort noget ved det. Vi vil få de her klimaændringer under alle omstændigheder«, siger han.

Rapporten er den første af en række planlagte kortlægninger af hele verdens dyre- og planteliv – en idé, der oprindelig stammer fra et globalt miljøtopmøde i Brasilien i 1992. Det er Arktisk Råd, der består af de fem nordiske lande samt USA, Canada og Rusland, der påtog sig opgaven med at lave rapporten om Arktis, og mange af rapportens anbefalinger retter sig i praksis direkte mod Arktisk Råd selv.

For ganske vist er klimaforandringer globale, men mange menneskeskabte forandringer er mere lokale. For eksempel overfiskeri og jagt, skibstrafik, minedrift, olieefterforskning eller tamme rensdyrflokke, der tramper planter ned.

Rapportens foreløbige konklusioner blev fremlagt for politikerne i Arktisk Råd i maj, men den har ikke siden udløst offentlig debat. Det skyldes ifølge flere iagttagere, at Arktisk Råd er lavet som en såkaldt konsensusorganisation, hvor alle beslutninger skal tages i enighed.

Penge overtrumfer miljø
Både Greenpeace og WWF har flere gange kritiseret Arktisk Råd for at være for dårlige til at tage svære beslutninger. I de 17 år, det har eksisteret, har rådet kun vedtaget to bindende beslutninger – om redningsoperationer til søs i 2011 og om oliespild i 2013.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og canadieren Rob Huebert fra University of Calgary, der er ekspert i arktisk politik, tror, at rådet vil lade udviklingen passere. Som eksempel nævner han Grønlands ønske om olieefterforskning.

»Her har vi for første gang et land med en oprindelig befolkning, der står over for at få selvstændighed. Og så beder vi dem om at lade være med at udnytte deres oliereserver. Men grønlænderne kan jo se, at da der blev fundet olie under Nordsøen, så havde nordmænd, skotter og danskere ingen kvababbelser med at udvinde den. Det virker jo ikke ligefrem rimeligt for grønlænderne«, siger han.

Flere nordiske ministre forsvarer Arktisk Råds evne til at agere.

»Jeg synes, at Arktisk Råd er det helt rigtige forum at drøfte og vurdere de spørgsmål og udfordringer, som vi står over for i Arktis – også når det gælder klima og de lokale dagsordener. De lande, der er med i Arktisk Råd, har alle interesse for området, og derfor er det det rigtige forum til at finde fælles løsninger«, siger udenrigsminister Villy Søvndal (SF).
Forpligtende samarbejde

Sveriges miljøminister, Lena Ek, understreger, at ministrene vedtog en række af anbefalingerne i ABA-rapporten. »Arktisk Råd består af en unik konstellation af store lande med stor betydning for arktisk og globalt miljø som USA, Rusland og Canada samt nordiske lande, der er mere proaktive i miljøspørgsmål. Alle de diskussioner og beslutninger, der tages i Arktisk Råd, og som leder til miljøforbedringer, er vigtige«, siger hun. Og Villy Søvndal understreger, at rådet »arbejder intenst på at skabe et mere forpligtende samarbejde ved hjælp af juridisk bindende aftaler«.



KRONIK Men spørgsmålet er, om det er nok – især når det gælder olieefterforskning, hvor Arktisk Råd har afvist krav om at blande sig i enkeltlandenes beslutninger. Det Internationale Energiagentur vurderede i 2012, at halvdelen af verdens olie skal blive i jorden, hvis de globale klimamål skal nås, og Hans Meltofte bemærker tørt, at »så kan man jo overveje, hvilken halvdel det er mest oplagt at lade ligge«. Til det siger canadieren Rob Huebert: »Når det gælder olie og gas, er det eneste, der i bund og grund tæller, landenes nationale interesser. Man skal ikke forvente, at folk tænker på at redde planeten først og tjene penge i anden række«.





Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden