Klimaet i Arktis er ved at tabe kampen mod økonomiske interesser som olieudvinding og skibsfart. Og det vil koste en hel klimazone livet.
Det vurderer den danske videnskabsmand Hans Meltofte fra Institut for Bioscience under Aarhus Universitet. Han har de seneste seks år ledet et hold på 252 af verdens førende forskere i en kortlægning af alt dyre- og planteliv i Arktis. Den fulde rapport udgives i efteråret, men nogle konklusioner foreligger allerede.
»Udviklingen går meget hurtigt i Arktis. Den globale opvarmning betyder, at hvert år rykkes grænserne mellem klimazonerne små 2 kilometer mod nord, og det har en kolossal betydning for biodiversiteten. Hele den klimazone, der kaldes Højarktis, er i fare for at forsvinde for altid«, siger Hans Meltofte, der er chefvidenskabsmand bag Arctic Biodiversity Assessment (ABA) – den hidtil mest omfattende kortlægning af biodiversitet, der er foretaget i nogen klimaregion.
Skal kortlægge hele verdens dyre- og planteliv Rapporten giver en række anbefalinger til politikerne, både om globale emner som klimaforandringer og lokale emner som olieudvinding og overfiskeri, men Hans Meltofte er ikke fortrøstningsfuld.
»Jeg anser det for temmelig usandsynligt, at man gør noget virkelig effektivt ved klimaproblematikken. Jeg kan simpelthen ikke se, at der vil blive gjort noget ved det. Vi vil få de her klimaændringer under alle omstændigheder«, siger han.
Rapporten er den første af en række planlagte kortlægninger af hele verdens dyre- og planteliv – en idé, der oprindelig stammer fra et globalt miljøtopmøde i Brasilien i 1992. Det er Arktisk Råd, der består af de fem nordiske lande samt USA, Canada og Rusland, der påtog sig opgaven med at lave rapporten om Arktis, og mange af rapportens anbefalinger retter sig i praksis direkte mod Arktisk Råd selv.
For ganske vist er klimaforandringer globale, men mange menneskeskabte forandringer er mere lokale. For eksempel overfiskeri og jagt, skibstrafik, minedrift, olieefterforskning eller tamme rensdyrflokke, der tramper planter ned.
Rapportens foreløbige konklusioner blev fremlagt for politikerne i Arktisk Råd i maj, men den har ikke siden udløst offentlig debat. Det skyldes ifølge flere iagttagere, at Arktisk Råd er lavet som en såkaldt konsensusorganisation, hvor alle beslutninger skal tages i enighed.
Penge overtrumfer miljø
Både Greenpeace og WWF har flere gange kritiseret Arktisk Råd for at være for dårlige til at tage svære beslutninger. I de 17 år, det har eksisteret, har rådet kun vedtaget to bindende beslutninger – om redningsoperationer til søs i 2011 og om oliespild i 2013.
