Havmarker. Brun sukkertang ved Hjarnø Hage fylder et areal på 500 gange 2000 meter. Til forskel fra afgrøder på land skal der aldrig gødes, sprøjtes eller hakkes, og der kan dyrkes i op til fem meters dybde.
Foto: JOACHIM ADRIAN

Havmarker. Brun sukkertang ved Hjarnø Hage fylder et areal på 500 gange 2000 meter. Til forskel fra afgrøder på land skal der aldrig gødes, sprøjtes eller hakkes, og der kan dyrkes i op til fem meters dybde.

Klima

Landbrug til søs - Danmark kan være på vej mod et tangeventyr

Alger og muslinger er uudnyttede ressourcer, som vi fremover kan dyrke i stor skala i dansk farvand. Tang kan både spises af mennesker og udnyttes til gødning og energi.

Klima

Havbiolog Peter Schmedes bøjer sig ud over rælingen og hiver fat i en af de kraftige bæreliner, der duver i bølgerne ud for kysten ved Juelsminde.

»Se, hvor store de allerede er«, siger han og viser de blanke guirlander af brun sukkertang, der vokser tæt på tynde snore nede i vandet.

I de tidlige forårsmåneder vokser tangen hurtigt, og snart er Hjarnø Havbrug, som ejer tangskoven, klar til den første store høst, som virksomheden forventer at sælge til fremstilling af husdyrfoder.

Ikke mere land Hjarnø er lige nu Danmarks største dyrker af tang, men både virksomheder, landbrug og forskere ser store perspektiver i at plante tangskove og bygge muslingefarme på store havområder ud for de danske kyster. Foruden at rense vandet for forurening kan tang og muslinger nemlig også omsættes til både menneskeføde og dyrefoder, og det er der hårdt brug for, når verdens befolkning vokser, mens landbrugsjorden er begrænset.

»I fremtiden bliver vi nødt til at udnytte søterritoriet bedre, hvis vi skal brødføde verden«, siger professor Jens Kjerulf Petersen for Dansk Skaldyrcenter, som under DTU Aqua forsker i dyrkning af muslinger og tang i blandt andet Limfjorden:

»Vi har ikke mere land i Danmark, men vi har kæmpe uudnyttede ressourcer i de danske farvande, samtidig med at vi mangler proteinkilder, og klimarapporterne siger, at der ligefrem kommer til at mangle mad«.

Følger efter Asien
I dag dyrkes der årligt kun omkring tusind tons muslinger i Danmark, mens tangdyrkning primært foregår som forsøg.

Men ved for eksempel at udnytte blot 1 procent af det danske søterritorium til at dyrke tang, kan man generere 10 milliarder kroner, spare 10.000 kvadratkilometer brasiliansk regnskov og nedbringe Danmarks CO2-udslip med 5 procent. Det viser beregninger foretaget af Tangnetværket, der samler forskere og praktikere, som arbejder med tang.

Så sent som i denne uge advarede FN’s klimapanel IPCC om, at de forestående klimaændringer vil ramme verdens produktion af fødevarer og mindske udbytterne af nogle af de vigtigste afgrøder på land. Det gør det ekstra presserende at se på nye ressourcer.

Produktionen af tang, som i dag er på 21 millioner tons årligt, vokser med omkring 10 procent af året, men foregår for 99 procents vedkommende i Asien, viser statistikker fra FN’s fødevareorganisation FAO.

Men nu skal også Danmark med på den ’blå økonomi’, håber viceformand i Landbrug og Fødevarer Lars Hvidtfeldt.

»Der er store perspektiver i at tænke vore havressourcer ind i en bæredygtighedsstrategi, hvor vi for eksempel kan producere alger og muslinger, der kan indgå i en vugge til vugge-tankegang, hvor vi recirkulerer vore ressourcer«, siger han og fortsætter: »Der er en masse areal ude på havet, som vi kan bruge på produktioner, vi ikke udnytter i dag«.

Protein fra tang og muslinger kan blandt andet erstatte nogle af de store mængder soja til dyrefoder, Danmark i dag importerer fra Sydamerika.

Konflikt med turismen
Dyrkningen skal dog op i en langt større skala, hvis produktionen skal udnyttes som råvare, siger adjunkt ved DTU Fødevareinstitut Susan Løvstad Holm, som er leder af Tangnetværket.

»Spørgsmålet er, om man først skal bevise over for industrien, at man kan dyrke tang herhjemme – eller om industrien skal vise, at den er klar til at aftage den«, siger hun og fremhæver Hjarnø Havbrugs høst i år som en afgørende »eksamen« for dansk tangproduktion.

Men dyrkning af store havområder langs de danske kyster vil udløse nye slagsmål om naturen, advarer havbiolog Henning Mørk Jørgensen fra Danmarks Naturfredningsforening.

»Der er i forvejen rigtig mange interesser i kystzonen. En stor del af turismen ligger ved vore kyster, og det tager jo en del af fornøjelsen, hvis folk skal se ud på store produktionsanlæg«, siger han og nævner, at også sejlads og fiskeri bruger kystområderne:

»Det vil give konflikt på konflikt«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kræver plads

Hvis man derimod kan flytte de store anlæg ud på åbent hav og bruge skaldyr og tang som foder til fiskeopdræt, er foreningen mere positiv.

Udviklingsdirektør i Naturerhvervsstyrelsen Karsten Biering Nielsen bekræfter, at regeringen ser et »erhvervsmæssigt potentiale« i at dyrke nye ressourcer til havs.

LÆS OGSÅ

»Men der er også nogle rammebetingelser, der skal på plads, især i forhold til hvor man placerer anlæggene«, siger han og peger på, at dyrkning af tang og muslinger er pladskrævende, og der er mange restriktioner i de kystnære havområder:

»Det skal vi have løst. Filosofien er, at vi udpeger placeringsmuligheder, så erhvervslivet ikke skal søge hver gang, men får anvist muligheder«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden