0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Marcio Jose Sanchez/AP
Foto: Marcio Jose Sanchez/AP

KLIMAFORANDRINGER. En ny rapport viser, hvad følgerne af den globale opvarmning bliver for amerikanerne. De risikerer blandt andet vandmangel. Her et udtørret vandresevoir i Californien.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rapport: USA må handle nu for at begrænse klimaskader

Der skal reageres hurtigt for at dæmme op for følgerne af klimaforandringerne, konkluderer eksperter.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tørker. Uvejr. Oversvømmelser. Hedebølger. Erosion. Sygdomme.

Problemerne for amerikanerne tårner sig op som følge af de kommende klimaforandringer, advarer en ny rapport om følgerne af den globale opvarmning, som Det Hvide Hus netop har offentliggjort.

Stat for stat kan de nu læse sig til de forventede følger af klimaskiftet.

  • I de nordøstlige dele - med New York og Washington - kan borgerne vente kraftigere hedebølger, mere ekstrem nedbør og oversvømmelser langs kysterne.
  • Langs sydkysten står den på vandmangel, der forstærkes af befolkningstilvækst, og på mere ekstremt vejr.
  • På vestkysten peger barometeret på vandmangel og risiko for langt mere ødelæggende skovbrande.
  • Oppe i Alaska vil permafrosten tø og gletsjerne trække sig tilbage. Sneen forsvinder tidligere, hvilket vil ramme vandforsyningen.

Rapporten gennemgår også en række områder, der vil ændre sig i fremtidens varmere klima.

  • Sundheden kan blive forværret, når insektbårne sygdomme breder sig og når det går ud over for eksempel vandkvaliteten.
  • Trafikken vil blive forstyrret af uvejr og naturkatastrofer og veje, jernbaner og andre trafikinstallationer langs kysterne risikerer at blive gjort ubrugelige fremover.
  • Elforsyningen vil også blive ramt: Varmere vejr kan øge behovet for strøm både vinter og sommer. Til gengæld vil mere ekstremt vejr og mangel på vand gøre det vanskeligere at producere strøm, så fremtidens amerikanere risikerer flere og længere energiafbrydelser.
  • Vandforsyningerne vil blive påvirket af ændringer i nedbøren og i forbruget, samtidig med, at grundvandsreserverne mange steder bliver tømt. Det øger risikoen for vandmangel.
  • Landbrugets produktion kan blive ramt af for megen varme, vandmangel og øget risiko for ekstremt vejr, så fødevaresikkerheden kan blive mindre.
  • Økosystemer vil blive påvirket af klimaændringerne, der kan forårsage, at dyr og planter uddør, sygdomme og naturbrande vinder frem og systemer såsom moser, skove og andre naturtyper ændres.
  • Havene bliver varmere. Det påvirker blandt andet havstrømmene og livet i havene - der i forvejen er plaget af overfiskning og forurening.

Ifølge rapporten er den amerikanske gennemsnitstemperatur nu den højeste, siden registreringerne gik i gang i 1895. Størstedelen af stigningen er sket siden 1970.

Der er sket ændringer i det ekstreme vejr, hvor man i vest oplever længere og varmere hedebølger, mens kuldeperioderne i øst er blevet kortere og ikke så strenge som tidligere.

Orkanerne er blevet værre og hyppigere, selv om det ikke kan fastslås, om det er knyttet til menneskeskabt, global opvarmning, konstaterer rapporten.

Eksperter råder til hurtig handling

ANJA NIEDRINGHAUS/AP
Foto: ANJA NIEDRINGHAUS/AP

Præsident Barack Obama har endnu ikke kommenteret den ildevarslende rapport, men hans videnskabsrådgiver, John Holdren, ser den som et vigtigt dokument, der bør føre til handling.

»Denne nationale klimavurdering er den mest larmende og tydeligste alarmklokke, der indtil nu har signaleret behovet for at reagere med det samme«, siger han ifølge Wall Street Journal.

LÆS MERE

Myndighedernes og borgernes indsats for at gøre noget er slet ikke kvik nok, advarer videnskabsmændene i rapporten.

Det går ikke hurtigt nok, selv om konsekvenserne af klimaforandringerne kan blive omfattende, advarer rapporten: »Trods stigende handling, så er hastigheden og omfanget af tilpasningerne ikke proportional med den risiko, mennesker, værdier, infrastruktur og økosystemer står over for«.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?