Allerede sidste år vedtog EU sine klimamål for 2030. Men målsætningerne er endnu ikke blevet fordelt på de enkelte lande, og når det skal ske engang efter nytår, kan Danmark se frem til at blive bedt om især at skære ned på udslippet andre steder end i energisektoren. Det vil først og fremmest sige indenfor landbrug og transport, vurderer to eksperter.
Den danske klimaindsats har hidtil først og fremmest ligger i mere effektiv energiudnyttelse og grøn omstilling af el- og fjernvarmeproduktionen. Og den nuværende regering forsøger på alle måder at lette vilkårene for det økonomiske trængte landbrug.
Hverken den tidligere eller den nuværende regering har fastsat et 2030-mål for Danmarks udledning af CO2. Men energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) har gentagne gange fastslået, at målet vil være det, som EU fastsætter.
Store forventninger til Danmark
Det overordnede mål for alle 28 EU-lande er, at udledningen af drivhusgasser i 2030 skal være 40 procent lavere, end den var i 1990. Tidligere mål, for eksempel målet for 2020, er blevet fordelt skævt mellem landene. Det vil også ske denne gang, forklarer Jarl Krausing, chefkonsulent i den grønne tænketank Concito.
»EU-kommissionen vil i sit forslag til byrdefordeling se på landenes udgangspunkt og deres evne til at sænke udledningerne, især i de sektorer, der ligger udenfor EU’s kvoteordning, dvs. udenfor energisektoren. Og da Danmark ligger i den rige ende blandt EU-landene, og indtil nu ikke har gjort ret meget på landbrug og transport, vil der være forventning om, at Danmark gør en forholdsvis stor indsats i de to sektorer«, siger han.
Tidligere klimakommissær i EU, Connie Hedegaard, der i dag er formand for KR Foundation, fremhæver, at lande som Tyskland, Storbritannien og Frankrig allerede har fastsat nationale mål på omkring 50 procents reduktion i forhold til 1990.
Udsigt til »interessante diskussioner«
»Man må antage, at det er sådan cirka det niveau, Danmark også vil få udstukket. Hvis regeringen vil frede landbruget helt, vil man ikke kunne levere på det, der vil være den fair danske andel af en EU-byrdefordeling. Vi har allerede gjort meget på det tredje område, boliger, og transportsektoren kan ikke levere det hele«, siger Connie Hedegaard.
Hun forudser »nogle interessante diskussioner med EU«.
Over 150 klimaplaner er klar....Jarl Krausing mener, at det »kan blive en meget stejl kurve for Danmark«.
»Jo længere vi udskyder det, des dyrere og sværere bliver det at komme til at overholde det, der bliver vores andel af hele den her øvelse. Det vil klart sætte landbrug og transport under pres«, siger han.
EU har besluttet, at udledningen fra de sektorer, der ligger udenfor kvoteordningen, i 2030 skal være 30 procent lavere, end de var i 2005. Det er dette tal, der forventes at blive skævt fordelt mellem landene, således at de rigeste skal gøre mest. Energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) har i et skriftligt svar for nylig til Alternativets klimaordfører Christian Poll oplyst, at der er stor usikkerhed om, hvilken strategi til at sænke udledningerne fra disse sektorer, som vil være mest omkostningseffektiv. Blandt andet fordi EU endnu ikke har besluttet, om optag i skove og landbrugsjord kan medregnes.
fortsæt med at læse
