Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Kullandet Polen er vært for de næste to ugers globale klimatopmøde. Polen vil helst bremse kravene om at sænke CO2-udledninger hurtigt, for det vil betyde, at man skal lukke vigtige arbejdspladser. Her er det arbejdere i Knurow lige uden for topmødebyen Katowice.
Foto: Piotr Malecki/Piotr Malecki

Kullandet Polen er vært for de næste to ugers globale klimatopmøde. Polen vil helst bremse kravene om at sænke CO2-udledninger hurtigt, for det vil betyde, at man skal lukke vigtige arbejdspladser. Her er det arbejdere i Knurow lige uden for topmødebyen Katowice.

Klima

Holland lægger pres på EU ved klimatopmøde

De næste to uger skal verdens lande diskutere klima i kullandet Polen. Her er et overblik over, hvad der er på spil.

Klima

Hollands ministerpræsident, Mark Rutte, har åbnet årets globale klimatopmøde i Polen med en presbold til sine kolleger. I en tale mandag sagde han, at EU’s nuværende klimamål – at skære udledningen af drivhusgasser med 40 procent i 2030 i forhold til 1990 – er uambitiøst for en rig region, der er blandt verdens største CO2-forurenere.

Tallet burde være 55 procent, mente Mark Rutte. Det vil Holland i hvert fald sætte som mål for sig selv. Og alle andre EU-lande burde følge med.

Bang. Så var det topmøde skudt i gang. Et klimamøde, der af flere involverede bliver betegnet som det vigtigste siden 2015.

Her er et rids af, hvad man kan forvente i de to uger, mødet varer.

Hvad handler topmødet om?

Hvert år mødes FN’s 193 lande for at diskutere klima på de såkaldte COP-møder; dette møde er det 24. i rækken. Målet er at bremse klimaforandringerne og deres skader, bl.a. ved at love bindende mål for udledning af drivhusgasser eller at skaffe penge til klimahjælp. Der forventes godt 20.000 mennesker – politikere, embedsmænd, akademikere, aktivister, medier – i den polske kulmineby Katowice.


Hvorfor kaldes topmødet for vigtigt?

Der er to grunde. Den ene er teknisk. På COP21 i Paris i 2015 enedes landene om en klimaaftale, der skal begrænse opvarmningen til 2 grader – og helst 1,5 grader – over temperaturen i slutningen af 1800-tallet. Samtidig blev det aftalt, at den første store status over, hvordan det går, skulle holdes tre år senere, på COP24. Det er nu.


Den anden grund er timingen. De seneste uger har en række store rapporter fra bl.a. FN fortalt, at CO2-udledningen stadig stiger, og at vi er på vej mod en stor klimakatastrofe, hvis vi ikke kan halvere vores globale CO2-udslip inden for 10-12 år. Det er vi ikke i nærheden af, selv med de løfter, der blev givet i Paris – der skal meget mere til.



Hvem er synderne?

Kort fortalt os allesammen. Verdens største CO2-udleder, Kina, har erkendt problemet, men opfører stadig nye kulkraftværker. Store lande som Indien og Sydafrika tøver med at love, hvornår deres CO2-udledning vil toppe. USA er ved at trække sig ud af Parisaftalen. Brasiliens nyvalgte præsident vil gøre det samme og fælde mere regnskov. Olielande som Saudi-Arabien kræver undtagelsesbestemmelser.


Selv EU, der ellers er lidt af en klimaduks, tøver: Værtslandet Polen, der er en stor kulproducent, mener, at EU bør sænke ambitionerne. Og de seneste dages optøjer i Paris, udløst af nye klimaafgifter, viser, at det er svært at få selv de rige landes befolkninger med.


Hvad kan man forvente af mødet?

I bedste fald ender det med, at Parisaftalens målsætninger bliver omsat i konkrete planer for CO2-reduktioner. Desuden er der håb om, at et gammelt løfte om at opbygge en fond på 100 milliarder dollars (650 mia. kr.) om året til grøn omstilling og katastrofehjælp til u-landene kan få lidt mere konkret substans. Risikoen for et udvandet resultat er dog desværre høj.



Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce