Årtiers kuljagt har udhulet undergrunden, så nu synker byen
I det sydlige Polen er bjergene af kulmineaffald så store, at man kan bygge både jernbaner og skisportssteder på dem. Fra husenes skorstene bølger en tyk, kvælende røg. Både landskab og luft er beviser på Polens knap 300 år lange kærlighedsaffære med kullet. I dag begynder et topmøde om verdens klima i hjertet af landets vigtigste kulområde – og polakkerne vil stritte hårdt imod, når resten af EU kræver strammere klimakurs.
Bytom er en by, der har oplevet meget og overlevet det hele.
I sine små 800 år har den prøvet at blive invaderet og afbrændt af mongolerne. At høre under Schlesien, Böhmen, Østrig, Preussen, Tyskland og Polen og være valplads for århundreders grænsekrige. At lægge jord til nogle af nazisternes værste jødeforfølgelser: Da de første jøder blev sendt med tog til Auschwitz, skete det fra byens banegård.
Men lige nu står byen i det sydligste Polen over for sin måske største trussel. Eller rettere: Oven på den.
For Bytom synker. Langsomt, men ubønhørligt glider dens huse hvert år en lille smule længere ned i jorden. Årtiers gravearbejde efter kul har udhulet undergrunden.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
