Tegning: Claus Nørregaard

Tegning: Claus Nørregaard

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Klimaopråb: Politikerne spiller hasard med vores fremtid

Hensynet til økonomisk vækst må vige for en mere ambitiøs klimapolitik. Det er sidste chance, hvis Paris-aftalens mål om maksimalt 2 graders global opvarmning skal indfries. Det skriver 301 danske forskere med vidt forskellige baggrunde.

Debatindlæg

Vi mennesker er dybt afhængige af Jordens økosystemer. Men overalt på kloden er økosystemer lige nu truet af menneskedrevne forandringer som forurening, afskovning, forsuring af havene og udpining af jord.

Fra de dybeste have til de højeste bjergtinder finder man mikroplastik og kemikalierester. Verdens storbyer er ikke bare hjemsted for milliarder af mennesker – men også for betydelig partikelforurening.

Oven i presset på lokale økosystemer kommer den tiltagende globale opvarmning, der med mere og mere katastrofale vejrfænomener truer menneskers tryghed overalt på kloden.

Det vil ifølge klimavidenskabens fremskrivninger få stadig mere vidtrækkende konsekvenser, i takt med at vi bevæger os længere ind i det 21. århundrede.

Derfor har vi brug for en ny klimarealisme nu.

Faktisk har sådanne fremskrivninger reelt foreligget i årtier, uden at der har været den fornødne politiske vilje til at ændre retning.

De menneskeskabte CO2-udledninger er således steget støt, siden FN’s klimapanel blev dannet i 1988, bortset fra et mindre dyk i 2008 efter den globale finanskrise.

De årlige udledninger stiger fortsat og lægger sig til den totale mængde CO2 i atmosfæren. Trods stor usikkerhed om tallene står det klart, at udledningerne inden for ganske få årtier skal gå helt i nul og mere til.

For at nå Paris-aftalens mål om at begrænse den globale temperaturstigning til maksimalt 2 grader er vi forpligtede til at optage og lagre mere CO2, end vi udleder.

Aftalens scenarier kræver udvikling og udbredelse af ny teknologi til CO2-lagring på så enorm en skala, at mange eksperter åbent spørger, om det er realistisk og sikkert at satse på.

Vores høje C02-udledning betyder også, at historien om Danmark som et ’grønt’ land skal tages med store forbehold

Den uhørt udfordrende opgave skal løses, samtidig med at vi takler fødevaresikkerhed for en stigende global befolkning, stigende migrationsstrømme og en hastigt voksende global middelklasse, der stræber mod de samme ikkebæredygtige forbrugsmønstre, som vi gennemsnitligt har i Danmark.

Jo længere vi tøver med at skære i udledningerne på globalt niveau, jo hårdere en opbremsning skal vi foretage. Vi er ved at løbe tør for tid. Hvordan er vi endt her?

Vi danskere er blandt de værste syndere.

Historisk set fordi industrialiseringen – og dermed udnyttelsen af fossile brændstoffer – begyndte i Nordeuropa.

Men selv hvis vi tager udgangspunkt i perioden siden 1980’erne, hvor drivhuseffekten var alment kendt, så ligger ansvaret for den fortsatte miljøkatastrofe hos os selv.

Den gennemsnitlige danskers CO2-fodaftryk er blandt de højeste i verden. Dét på trods af at vi i Danmark har relativt energieffektive kraftværker, boliger og produktionsvirksomheder.

Forklaringen er, at den gennemsnitlige dansker er storforbruger af miljøbelastende goder såsom elektronik, tøj, og oksekød. Dertil kommer, at vores transportsektor fortsat er baseret på fossile brændstoffer som diesel og benzin.

Den generelle regel om klimapåvirkning er, at jo mere velstående man er, jo mere CO2 udleder man.

De 10 procent af verdens befolkning, som har den højeste indkomst, er tilsammen ansvarlige for mere end en tredjedel af de totale CO2-udledninger.

I Danmark hører 75 procent af borgerne til blandt disse 10 procent, så gennemsnitligt tilhører vi en lille global elite. Men også blandt danskerne er der store forskelle.

Selv om den økonomiske ulighed i Danmark er relativt lav, så udleder den rigeste femtedel af den danske befolkning hele dobbelt så meget CO2 som den fattigste femtedel. De forbrugsmønstre, der knytter sig til høje indkomster, er altså meget problematiske fra en klimasynsvinkel.

Vores høje CO2-udledning betyder også, at historien om Danmark som et ’grønt’ land skal tages med store forbehold.

Historien bygger på en regnskabsteknisk finesse, hvorved de varer, vi importerer og forbruger, ikke indgår i det danske bidrag til FN’s globale CO2-regnskab, men i produktionslandets, eksempelvis Kina.

Vores høje forbrug og materielle velfærd udgør således en voldsom miljøbelastning, som ikke ses i FN-systemet for opgørelse af CO2. De samlede CO2-udledninger fra alle økonomiske aktiviteter, der bidrager til det danske bnp – og dermed det høje danske forbrug – er således ikke faldet siden niveauet fra 1990.

Mere aktuelt, så er Danmark i de seneste år dumpet langt ned ad internationale lister over klimaførende nationer.

Hvis alle klodens lande fulgte i vores fodspor, så ville det ikke være muligt at afværge katastrofale temperaturstigninger.

Pointen er ikke, at disse statistikker skal give den enkelte borger dårlig samvittighed. Sagen er, at de fleste borgere agerer ganske rationelt givet de politiske signaler i Danmark de seneste årtier og aktuelt.

Følger man den danske politiske debat om klima og miljø, kunne man forledes til at tro, at vi som samfund og individer næsten er på sporet med den nødvendige omstilling.

Samtalen kredser ofte om mindre justeringer; det kan være i danske borgeres transport- og madvaner.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Dermed lykkes politikerne med at undgå ubekvemme beslutninger om beskatning af klimabelastende varer og aktiviteter og tilstrækkeligt store investeringer i bæredygtige transport-, jordbrugs- og energiløsninger.

Men som borgere i Danmark kan vi ikke individuelt bare vælge at leve i overensstemmelse med 2-graders målsætningen.

I forhold til de valg, der har størst betydning for vores klimaaftryk – som for eksempel at leve bilfrit, undgå at flyve og spise mindre kød – er vi indbyrdes afhængige af transport- og energiinfrastruktur, krav fra arbejdspladsen og forventninger fra familie, venner og andre sociale relationer.

Derfor har vi brug for politikere, der går forrest og indfører klare økonomiske incitamenter. Det kan være via beskatning og regulering af klimabelastende varer og aktiviteter samt målrettede offentlige investeringer og tilskud rettet mod kraftigt at nedbringe det miljømæssige fodaftryk.

Dette må gøres i et langt større omfang, end vi hidtil har set fra skiftende regeringer. Der er økonomiske risici forbundet med at igangsætte så store ændringer i investeringer, skatter, regler og afgifter for ethvert land.

Men den klima- og miljømæssige risiko ved at udskyde problemerne er langt større – hvad end vi gør den op i penge, internationalt omdømme, biodiversitet eller fødevaresikkerhed.

De eksisterende politiske planer for klima bygger på overordentligt optimistiske antagelser om teknologiske løsninger og en global grøn økonomi, hvor økonomisk vækst ikke længere medfører øget pres på det globale miljø.

Selv om teknologien har leveret mange ændringer i økonomien, så har vi ikke noget historisk belæg for at antage, at den globale økonomiske vækst, målt i bnp, kan fortsætte, samtidig med at vi opnår et tilstrækkeligt aftagende miljøaftryk målt som udvinding af biomasse, mineraler, metaller og fossile brændsler.

Politiske tiltag, der øger den økonomiske vækst, er derfor direkte skadelige for klodens økosystemer. Derfor bør hensynet til økonomisk vækst nu klart underordnes hensyn til bæredygtighed, sundhed, forurening og klima.

Hvis ikke Danmark går forrest med et omfattende, vidensbaseret og målrettet klima- og miljøprogram, hvor skal det så komme fra? Eller vi kunne spørge: Hvis ikke et demokratisk, rigt og velorganiseret land som Danmark viser vejen frem, hvilken samfundsmodel er det så, der ender med at være forbilledet for fremtidens samfund?

Det er et kapløb med tiden, og det er vores frie og fredelige fremtid, vi spiller hasard med. Vi ved ikke præcis, hvordan dramatiske ændringer i det globale miljø i fremtiden vil påvirke befolkningers levevilkår.

Men ét står klart: Vore samfund – rige som fattige – vil forandres gennemgribende, og jo mere vi tøver, jo større synes risikoen for, at demokratiske principper vil komme under pres.

Vi risikerer en fremtid, hvor vi måske har forpasset muligheden for at bremse klimaforandringerne og deres ødelæggende effekter.

En omstilling og afbødning af klimaforandringer og miljøproblemer rummer også muligheder. Mere miljømæssigt forsvarlig adfærd for os alle indebærer målrettede investeringer i en forandring væk fra fossilafhængighed, overforbrug og ressourcespild.

Det kan give en retning væk fra de dermed forbundne sundhedsskadelige produktions-, livsstils- og forbrugsmønstre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vi skal have en åben debat om, hvordan vi udvikler en samfundsøkonomi, der både giver de nødvendige nedskæringer i CO2 og forurening og samtidig skaber livskvalitet for alle danske borgere. Det kunne være mere tid til fællesskaber, børn og et sundt, aktivt liv med forøget livskvalitet.

Heri ligger et opgør med ideen om, at vækst i bnp er den vigtigste måleenhed for trivslen af vort samfund. At nå dertil kræver imidlertid en ny dansk politisk klimarealisme, hvor vore politikere tager videnskabelig viden alvorligt og handler derefter.

--

Følgende 301 forskere har underskrevet klimaopråbet:

Jens Friis Lund, professor, Københavns Universitet, initiativtager; Stefan Gaarsmand Jacobsen, adjunkt, Roskilde Universitet, initiativtager; Gregers Andersen, ph.d., initiativtager; Morten Broberg, professor, Københavns Universitet. John Roy Porter, professor, Københavns Universitet; Inge Røpke, professor, Aalborg Universitet; Jens Hesselbjerg Christensen, professor, Københavns Universitet; Peter Furu, lektor, studieleder, Københavns Universitet; Jason Box, ph.d.; Niels Vestergaard, professor, Syddansk Universitet; Mikkel Funder, seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier; Sebastian Mernild, professor, Nansen Centeret, Bergen; Eva C. Bonefeld-Jørgensen, professor, Aarhus Universitet; Frede Hvelplund, professor, Aalborg Universitet; Lene Lange, professor, Danmarks Tekniske Universitet; Stefano Ponte, professor, Copenhagen Business School; Theresa Scavenius, lektor, Aalborg Universitet; Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier; Henrik Hansen, professor, Københavns Universitet; Claus Felby, professor, Københavns Universitet; Jørgen E. Olesen, professor, Aarhus Universitet; Jørgen Brandt, professor, Aarhus Universitet; Andreas de Neergaard, prodekan og professor, Københavns Universitet; Eigil Kaas, professor, Københavns Universitet; Peter Karnøe, professor, Aalborg Universitet; Jens Villiam Hoff, professor, Københavns Universitet; Johannes K. Nielsen, forsker, Danmarks Meteorologiske Institut; Louise Riis Andersen, seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier; Mai Winstrup, seniorforsker, Danmarks Meteorologiske Institut; Lisbeth M. Ottosen, professor, Danmarks Tekniske Universitet; Brit Ross Winthereik, professor, IT-Universitetet i København; Bo Fritzbøger, lektor, Københavns Universitet; Anders Svensson, lektor, Københavns Universitet; Lisbeth E. Knudsen, professor, Københavns Universitet; Lotte Holm, professor, Københavns Universitet; Mickey Gjerris, lektor, Københavns Universitet; Poul Alberg Østergaard, professor, Aalborg Universitet; Rasmus Willig, lektor, Roskilde Universitet; Steffen Dalsgaard, lektor, IT-Universitetet i København; Svend Brinkmann, professor, Aalborg Universitet; Thomas Meinert Larsen, lektor, Københavns Universitet; Vibeke Vindeløv, professor emerita, Københavns Universitet; David Edwin Nye, professor emeritus, Syddansk Universitet; Karin Buhmann, professor, Copenhagen Business School; Kim Pilegaard, professor, Danmarks Tekniske Universitet; Jonas Østergaard Nielsen, professor, Humboldt-Universität, Berlin; Marianne Thomsen, professor, Aarhus Universitet; Ulrik Jørgensen, professor, Aalborg Universitet; Morten Foldager Pedersen, professor, Roskilde Universitet; Christian Lund, professor, Københavns Universitet; Felix Riede, professor mso, Aarhus Universitet; Hanne Petersen, professor, Københavns Universitet; Nils Bubandt, professor, Aarhus Universitet; Kirsten Gram-Hanssen, professor mso, Aalborg Universitet; Mogens Rüdiger, professor mso, Aalborg Universitet; Johanna Seibt, professor mso, Aarhus Universitet; Maria Josefina Figueroa, adjunkt, Copenhagen Business School; Kristian Pagh Nielsen, fysiker/meteorolog, Danmarks Meteorologiske Institut; Morten Ougaard, professor, Copenhagen Business School; Lucia Reisch, professor, Copenhagen Business School; John K. Christiansen, professor, Copenhagen Business School; Frans Gregersen, professor, Københavns Universitet; Simo Køppe, professor, Københavns Universitet; Lars Stoumann Jensen, professor, Københavns Universitet; Jørgen P. Bansler, professor, Københavns Universitet; Arne Remmen, professor, Aalborg Universitet; Jørgen Bruhn, professor, Linneaus Universitet; Bo Elling, professor, Roskilde Universitet; Henrik Hauggaard-Nielsen, professor, Roskilde Universitet; Finn Arler, professor, Aalborg Universitet; Susse Georg, professor, Aalborg Universitet; Torben Elgaard Jensen, professor, Aalborg Universitet; Bengt-Åke Lundvall, professor, Aalborg Universitet; Birte Siim, professor, Aalborg Universitet; Christian Clausen, professor emeritus, Aalborg Universitet; Hans Kiib, professor emeritus, Aalborg Universitet; Jesper Lassen, professor mso, Københavns Universitet; Gang Liu, professor mso, Syddansk Universitet; Mikkel Thorup, professor mso, Aarhus Universitet; Emil Husted, adjunkt, Copenhagen Business School; Mathias Neumann Andersen, professor mso, Aarhus Universitet; Jesper Ahrenfeldt, seniorforsker, Danmarks Tekniske Universitet; Marie Münster, seniorforsker, Danmarks Tekniske Universitet; Søren Højgaard Jensen, seniorforsker, Danmarks Tekniske Universitet; Andrea N. Hahmann, seniorforsker, Danmarks Tekniske Universitet; Mette Zølner, lektor, Copenhagen Business School; Lasse Røngaard Clausen, lektor, Danmarks Tekniske Universitet; Jacob Berg Jørgensen, lektor, Danmarks Tekniske Universitet; Morten Ingerslev, lektor, Københavns Universitet; Martin Rudbeck Jepsen, lektor, Københavns Universitet; Anders Ræbild, lektor, Københavns Universitet; Inge Stupak, lektor, Københavns Universitet; Iben Nathan, lektor, Københavns Universitet; Teis Nørgaard Mikkelsen, seniorforsker, Danmarks Tekniske Universitet; Helle Munk Ravnborg, seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier; Esbern Friis-Hansen, seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier; Rens van Munster, seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier; Astrid Nonbo Andersen, postdoc, Dansk Institut for Internationale Studier; Frederik Larsen, postdoc, Designskolen Kolding; James Maguire, postdoc, IT-Universitetet i København; Dan V. Hirslund, postdoc, Københavns Universitet; Emil Engelund Thybring, postdoc, Københavns Universitet; Helle Astrid Kjær, postdoc, Københavns Universitet; Elizabeth Ørberg, postdoc, Københavns Universitet; Sune Tjalfe Thomsen, postdoc, Københavns Universitet; Kasper Hoffmann, postdoc, Københavns Universitet; Anders Bjørn, postdoc, Polytechnique Montréal; Melina Kourantidou, postdoc, Syddansk Universitet; Yang Jiang, seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier; Erik Lundsgaarde, seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier; Jens-Peter Barnekow Lillesøe, seniorforsker, Københavns Universitet; Sidse Grangaard, seniorforsker, Aalborg Universitet; Kristjan Jespersen, adjunkt, Copenhagen Business School; Florian Kock, adjunkt, Copenhagen Business School; Signe Ravn-Højgaard, adjunkt, Ilisimatusarfik - Grønlands Universitet; Lea Schick, adjunkt, IT-Universitetet i København; Michael Krabbe Borregaard, adjunkt, Københavns Universitet; Mattias Borg Rasmussen, adjunkt, Københavns Universitet; Thomas Skou Grindsted, adjunkt, Roskilde Universitet; Kasper Trolle Elmholdt, adjunkt, Aalborg Universitet; Anja Marie Bundgaard, adjunkt, Aalborg Universitet; Sara Bjørn Aaen, adjunkt, Aalborg Universitet; Andrés Felipe Valderrama Pineda, adjunkt, Aalborg Universitet; Astrid Oberborbeck Andersen, adjunkt, Aalborg Universitet; Charlotte Louise Jensen, adjunkt, Aalborg Universitet; Peter Ole Pedersen, adjunkt, Aarhus Universitet; Lena Olaison, adjunkt, Copenhagen Business School; Kasper Lambert Johansen, akademisk medarbejder, Aarhus Universitet; Henrik Merkelsen, docent, Lund Universitet; Susanne Jacobsen Pérez, ekstern lektor, Roskilde Universitet; Tore Holst, ekstern lektor, Roskilde Universitet; Øystein Leonardsen, ekstern lektor, Roskilde Universitet; Henrik Grüttner, ekstern lektor, Syddansk Universitet; Søren Nors Nielsen, ekstern lektor, Aalborg Universitet; Rebecca Rutt, forsker; Maria Puig Arnavat, forsker, Danmarks Tekniske Universitet; Adam Moe Fejerskov, forsker, Dansk Institut for Internationale Studier; Ida Marie Savio Vammen, forsker, Dansk Institut for Internationale Studier; Thomas Bjerring Kristensen, forsker, Lund Universitet; Mette Mechlenborg, forsker, Aalborg Universitet; Anders Rhiger Hansen, forsker, Aalborg Universitet; Jesper Rohr Hansen, forsker, Aalborg Universitet; Freja Friis, forsker, Aalborg Universitet; Hubert Buch-Hansen, lektor, Copenhagen Business School; Søren Jeppesen, lektor, Copenhagen Business School; Duncan Wigan, lektor, Copenhagen Business School; Andreas Wieland, lektor, Copenhagen Business School; Henrik Høeg Müller, lektor, Copenhagen Business School; Joachim Lund, lektor, Copenhagen Business School; Jan Faye, lektor, Københavns Universitet; Helle Bundgaard, lektor, Københavns Universitet; Jan Sølberg, lektor, Københavns Universitet; Anton Stahl Olafsson, lektor, Københavns Universitet; Jacob Heilmann-Clausen, lektor, Københavns Universitet; Dorte Bratbo Sørensen, lektor, Københavns Universitet; Thorsten Treue, lektor, Københavns Universitet; Martin Reinhardt Nielsen, lektor, Københavns Universitet; Michael Bom Frøst, lektor, Københavns Universitet; Anders Blok, lektor, Københavns Universitet; Sven-Erik Jacobsen, lektor, Københavns Universitet; Ida Theilade, lektor, Københavns Universitet; Mariéve Pouliot, lektor, Københavns Universitet; Mikkel Sørensen , lektor, Københavns Universitet; Karin Beukel, lektor, Københavns Universitet; Christian Pilegaard Hansen, lektor, Københavns Universitet; Peter Ditlevsen, lektor, Københavns Universitet; Lilian Munk Rösing, lektor, Københavns Universitet; Niclas Scott Bentsen, lektor, Københavns Universitet; Kirsten Thisted, lektor, Københavns Universitet; Marianne Achiam, lektor, Københavns Universitet; Thilde Bech Bruun, lektor, Københavns Universitet; Frank Sejersen, lektor, Københavns Universitet; Camilla Østerberg Rump, lektor, Københavns Universitet; Stine Krøijer, lektor, Københavns Universitet; Quentin Gausset, lektor, Københavns Universitet; Frida Hastrup, lektor, Københavns Universitet; Christian Bugge Henriksen, lektor, Københavns Universitet; Lars Pødenphant Kiær, lektor, Københavns Universitet; Jakob Magid,  lektor,  Københavns Universitet; Pernille Almlund, lektor, Roskilde Universitet; Laura Horn, lektor, Roskilde Universitet; Lars Jensen, lektor, Roskilde Universitet; Kirsten Hvenegård-Lassen, lektor, Roskilde Universitet; Thomas Budde Christensen, lektor, Roskilde Universitet; Louise Tranekjær, lektor, Roskilde Universitet; Jesper Holm, lektor, Roskilde Universitet; Ole Erik Hansen, lektor, Roskilde Universitet; Jonas Egmose, lektor, Roskilde Universitet; Katrine Hartmann-Petersen, lektor, Roskilde Universitet; Bente Kjærgård, lektor, Roskilde Universitet; Villy Søgaard, lektor, Syddansk Universitet; Eva Roth, lektor, Syddansk Universitet; Casper Sylvest, lektor, Syddansk Universitet; Martin Hvidt, lektor, Syddansk Universitet; Adam Paulsen, lektor, Syddansk Universitet; Urs Steiner Brandt, lektor, Syddansk Universitet; Peter Sørensen, lektor, University College Lillebælt; Louise Mønster,  lektor,  Aalborg Universitet; Ulrik Pram Gad, lektor, Aalborg Universitet; Lars Bodum, lektor, Aalborg Universitet; Ole Busck, lektor, Aalborg Universitet; Erik Hagelskjær Lauridsen, lektor, Aalborg Universitet; Tom Børsen, lektor, Aalborg Universitet; Martin Lehmann, lektor, Aalborg Universitet; Michael Søgaard Jørgensen, lektor, Aalborg Universitet; Jan Holm Ingemann, lektor, Aalborg Universitet; Sanne Vammen Larsen, lektor, Aalborg Universitet; Massimo Pizzol, lektor, Aalborg Universitet; Henrik Jøker Bjerre, lektor, Aalborg Universitet; Søren Qvist Eliasen, lektor, Aalborg Universitet; Simon Laumann Jørgensen, lektor, Aalborg Universitet; Rasmus Lema, lektor, Aalborg Universitet; Rasmus Grøn, lektor, Aalborg Universitet; Johannes Dragsbæk Schmidt, lektor, Aalborg Universitet; Jes Lynning Harfeld, lektor, Aalborg Universitet; Monia Niero, lektor, Aalborg Universitet; Mikkel Fugl Eskjær, lektor, Aalborg Universitet; Esben Bjerggaard Nielsen, lektor, Aarhus Universitet; Michael Eilenberg, lektor, Aarhus Universitet; Jakob Bek-Thomsen, lektor, Aarhus Universitet; Nikolaj Kure, lektor, Aarhus Universitet; Jonas Andreasen Lysgaard, lektor, Aarhus Universitet; Peter Mortensen, lektor, Aarhus Universitet; Helene Dyrhauge, lektor, Roskilde Universitet; Carina Ren, lektor, Aalborg Universitet; Inger Stauning, lektor emerita, Roskilde Universitet; Kjeld Rasmusen, lektor emeritus, Københavns Universitet; Peter Nielsen, lektor emeritus, Aalborg Universitet; John Holten-Andersen, lektor emeritus, Aalborg Universitet; Marie Kirk, logistisk koordinator, Københavns Universitet; Jevgeniy Bluwstein, ph.d.; Kristine S. Madsen, ph.d., Danmarks Meteorologiske Institut; Malene Keller, ph.d., Københavns Universitet; Cristina C. Landt, ph.d., Roskilde Universitet; Jakob Skovgaard, ph.d., UNICEF; Bente Melgaard, ph.d., Vejle Kommune; David Hilmer Rex, ph.d., Det Kongelige Danske Kunstakademi; Ane Kirstine Aare, ph.d., Roskilde Universitet; Aslak Aamot Kjærulff, ph.d., Roskilde Universitet; Jacob Ravn, ph.d./specialkonsulent, Aalborg Universitet; Mette Nelund, ph.d. fellow, Copenhagen Business School; Dimitra Makri Andersen, ph.d. fellow, Copenhagen Business School; Kristian Steensen Nielsen, ph.d. fellow, Copenhagen Business School; Nicholas Haagensen, ph.d. fellow, Copenhagen Business School; Christian Nikolaj Hendriksen, ph.d. fellow, Copenhagen Business School; Kasper Stener Hintz, ph.d. fellow, Danmarks Meteorologiske Institut; Lily Lindegaard, ph.d. fellow, Dansk Institut for Internationale Studier; Rose Løvgren, ph.d. fellow, Dansk Institut for Internationale Studier; Diana Vladimirova, ph.d. fellow, Københavns Universitet; Ida Marie Nissen, ph.d. fellow, Københavns Universitet; Anette Høite Hansen, ph.d. fellow, Københavns Universitet; Vibe Busk Larsen, ph.d. fellow, Københavns Universitet; Noah Weiss, ph.d. fellow, Københavns Universitet; Sophie Füchtner, ph.d. fellow, Københavns Universitet; Janek Bligaard Eskildsen, ph.d. fellow, Københavns Universitet; Søren Sofus Wichmann, ph.d. fellow, Roskilde Universitet; Nina Moesby Bennetsen, ph.d. fellow, Roskilde Universitet; Nanna Kirstine Leets Hansen, ph.d. fellow, Roskilde Universitet; Naja Dyrendom Graugaard, ph.d. fellow, Aalborg Universitet; Martin Rohr Gregersen , ph.d. fellow, Aalborg Universitet; Jon Aaen, ph.d. fellow, Aalborg Universitet; Magnus Andersen, ph.d. fellow, Aalborg Universitet; Malene Rudolf Lindberg, ph.d. fellow, Aalborg Universitet; Trine Skovgaard Kirkfeldt, ph.d. fellow, Aalborg Universitet; Eva Guldmann, ph.d. fellow, Aalborg Universitet; Simon Peter Aslak Kondrup Larsen, ph.d. fellow, Aalborg Universitet; René Sørensen Overby, ph.d. fellow, Aalborg Universitet; Kenneth Hansen, ph.d. fellow, Aalborg Universitet; Maëlle Caussarieu, ph.d. fellow, Aalborg Universitet; Heidi Simone Kristensen, ph.d. fellow, Aalborg Universitet; Rasmus Kehlet Berg, ph.d. fellow, Københavns Universitet; Irina Papazu, postdoc, Copenhagen Business School; Kirsti Reitan Andersen, postdoc, Copenhagen Business School; Kristina Roed Nielsen, postdoc, Copenhagen Business School; Ciprian Cimpan, postdoc, Syddansk Universitet; Kristian Kongshøj, postdoc, Aalborg Universitet; Anette Vandsø, postdoc, Aarhus Universitet; Jakob Williams Ørberg, postdoc, Aarhus Universitet; Nathalia Brichet, postdoc, Aarhus Universitet; Tobias Pape Thomsen, postdoc, Danmarks Tekniske Universitet; Signe Marie Cold-Ravnkilde, postdoc, Dansk Institut for Internationale Studier; Toke Haunstrup Christensen, seniorforsker, Aalborg Universitet; Lars A. Engberg, seniorforsker, Aalborg Universitet; Jacob Klenø Nøjgaard, seniorforsker, Aarhus Universitet; Lars Ravn-Jonsen, viceinstitutleder, Syddansk Universitet; Rasmus Nør Hansen, videnskabelig assistent, Roskilde Universitet; Ida Køster, videnskabelig assistent, Roskilde Universitet; Mette Sofie Mortensen, videnskabelig assistent, Roskilde Universitet; Torsten Bøgh Thomsen, videnskabelig assistent, Syddansk Universitet; Rasmus Tyge Haarløv, videnskabelig assistent, Aalborg Universitet; Alberto Huerta Morales, videnskabelig assistent, Aalborg Universitet; Katrine Vestergaard Petersen, videnskabelig assistent, Aalborg Universitet; Søren Frank Etzerodt, videnskabelig assistent, Aalborg Universitet; Line Kollerup Oftedal, videnskabelig assistent, Aalborg Universitet; Nis Bertelsen, videnskabelig assistent, Aalborg Universitet; Rikke Marie Moalem, videnskabelig assistent, Aalborg Universitet; Patrick J. L. Cockburn, videnskabelig assistent, Aarhus Universitet; Edward Vingwe, ph.d. fellow, Aalborg Universitet; Tobias Skiveren, ph.d. fellow, Aarhus Universitet; Sara Louise Muhr, lektor, Copenhagen Business School; Cecilie Kampmann, ph.d. fellow, Copenhagen Business School.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce