Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Biogasanlægget Nature Energy Midtfyn laver gas af en blanding af gylle, dybstrøelse og madaffald.
Foto: Louise Herrche Serup

Biogasanlægget Nature Energy Midtfyn laver gas af en blanding af gylle, dybstrøelse og madaffald.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nye regler kan forsinke klima- og miljøvenlige biogasanlæg

Biogas på basis af gylle og husdyrgødning har både klima- og miljøfordele. Nye overgangsregler for støtten til biogas kan imidlertid forsinke udbygningen.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Udbygningen med biogas har taget et markant spring fremad i de senere år. Nu er der udsigt til en opbremsning, i hvert fald midlertidigt, fordi de nuværende støtteregler skal ophøre med udgangen af i år. Branchen havde på baggrund af Folketingets energiaftale fra 2018 forventet, at de nuværende regler også ville gælde i 2020.

»Folketinget river tæppet væk under landmænd og investorer«, hedder det i en pressemeddelelse fra Foreningen Biogasbranchen om udmøntningen af energiaftalen, som blev udsendt forrige fredag.

Faglig direktør i Biogasbranchen Bruno Sander Nielsen forklarer, at der er mange projekter på vej gennem systemet med miljøgodkendelse, tilladelser, lån og aftaler om at levere biogas ind i naturgasnettet. Nogle af de projekter, som allerede har investeret betydeligt, vil komme i klemme, medmindre udmøntningen af energiaftalen blødes op.

Biogas er nødt til at være en del af en dansk fremtid med grøn energi, for alt kan ikke løses med vind og sol

Hos landets største producent af biogas, Nature Energy, kalder administrerende direktør Ole Hvelplund udmøntningen af energiaftalen for »et meget brat stop«.

»Det kan godt have den konsekvens, at vi ikke kan udbygge med så mange anlæg, som vi havde forventet, lige så hurtigt, som vi havde regnet med. Men kommer jo en ny støtteordning senere, så der vil også blive bygget biogasanlæg i Danmark i fremtiden«, siger Ole Hvelplund.

Biogas er grøn energi, som samtidig sænker metanudledningen fra gylle. Metan er en meget kraftig drivhusgas. Men ud over produktionen af klimavenlig energi er der også en miljøgevinst ved afgasning af husdyrgødning. Det kan nemlig løse noget af landbrugets belastning af vandmiljøet.

Forklaringen er, at når gylle sendes igennem et biogasanlæg, bliver kvælstoffet i gyllen mere tilgængelig for planterne, når gyllen spredes på markerne som gødning. Planterne kan altså optage mere af kvælstoffet, og dermed bliver der vasket mindre kvælstof ud fra markerne til vandmiljøet, forklarer professor Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

»Det er nok den væsentligste miljøfordel ved biogas. Men biogassen skal også tænkes ind i en anden kontekst. Den er nødt til at være en del af en dansk fremtid med grøn energi, for alt kan ikke løses med vind og sol. Der skal være noget grøn energi, der kan lagres eller bruges til formål, hvor man ikke kan bruge el. Der er biogas nok den billigste måde at gøre det på«, siger Jørgen E. Olesen.

Hjælp til økologer

Der rækker gylle, husdyrgødning og husholdningsaffald ikke langt nok, men teknologiske fremskridt betyder, at det nu også er muligt at afgasse halm. Og det indebærer flere fordele end at brænde halmen i kraftvarmeværker, som man gør en del steder i dag.

»Hvis halmen bioforgasses og derefter bruges til gødning, får vi næringsstoffer og noget af det tungt nedbrydelige kulstof tilbage til jorden. Det er rigtig væsentligt«, siger Jørgen E. Olesen.

Nature Energy begynder i år at tage halm ind i nogle af sine ni biogasanlæg, oplyser Ole Hvelplund.

Jørgen E. Olesen peger også på, at afgasset materiale fra biogasanlæg kan være med til at forsyne den økologiske planteavl med næringsstoffer. Mangel på næringsstoffer vil ellers begrænse mulighederne for udbygning af den økologiske planteavl.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Trods fordelene ved biogas og de mange grise og køer i Danmark har det taget tid at få sat skub i biogassen. I 2009 fastsatte den daværende regering et mål om, at 50 procent af al husdyrgødning skulle bioforgasses i 2020.

Men selv om biogas fik et højere tilskud end andre grønne energiformer, og der også blev givet et tilskud på 20 procent af anlægsudgifterne, kom udbygningen først i gang, efter at tilskuddet blev hævet i kraft af Folketingets energiforlig fra 2012, forklarer faglig direktør i Biogasbranchen Bruno Sander Nielsen.

»Produktionen blev tredoblet fra 2013 til 2018. Nu forventer vi, at vi når op på, at 20 procent af husdyrgødningen kommer i biogasanlæg i 2020. Det vil give en produktion af biogas, der svarer til 20 procent af forbruget af naturgas«.

Målet om 50 procent er gledet i baggrunden i de senere år.

»Men 20 procent i 2020 er også fint. Det er ingen andre lande i verden i nærheden af«, siger Bruno Sander Nielsen.

I mellemtiden er selskaber som Nature Energy og det privatejede Bigadan kommet på banen. De har lettere ved at låne penge end de fleste landmænd, men der er stadig mange anlæg, som ejes af en gruppe landmænd i fællesskab.

Der er ca. 90 biogasanlæg baseret på husdyrgødning i Danmark, hvoraf en tredjedel afgasser husdyrgødning fra 30 til 150 landbrug. De øvrige behandler husdyrgødning fra en enkelt eller nogle få landmænd.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Støtten til de eksisterende biogasanlæg er højere end støtten til for eksempel landvindmøller, solkraft og de nyeste havmølleparker. Målet for Nature Energy er at blive uafhængig af støtte, siger Ole Hvelplund.

»Støtten betyder lige så meget for biogas nu, som den gjorde for vindmøllerne, da de var i deres spæde start. Det, vi er i gang med nu, er at bygge nogle store industrielle anlæg og på den måde revolutionere biogasbranchen. Vi forventer, at vi kan få omkostningerne ned, og vi har et mål om på sigt at blive uafhængige af den form for støtte, vi hidtil har fået«.


Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden