Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste


Knud Vilby har forståelse for, at folk protesterer mod vindmøller i nabolaget. Men der er masser af nødvendige ting i samfundet, som er til gene for den enkelte.
Foto: Jens Dresling

Knud Vilby har forståelse for, at folk protesterer mod vindmøller i nabolaget. Men der er masser af nødvendige ting i samfundet, som er til gene for den enkelte.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Knud Vilby om kritik af vindmøller: »Al energiproduktion har til alle tider skabt problemer«

Ligesom anden infrastruktur vil vindmøller uundgåeligt genere nogen. Den grønne omstilling haster og vil berøre alle. Det har politikerne forsømt at gøre klart, mener Knud Vilby.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I befolkningen er der efterhånden en udbredt bekymring for klimaændringerne. Men konkrete grønne energiprojekter som vindmøller på land og nær kyster møder modstand?

»Mange politikere har været med til at give folk en illusion om, at man kan løse klimaproblemet med nogle indsatser, som ikke kommer til at berøre folk direkte. Og det med vindmøllerne er jo – man skal passe på med at sige ’en lille ting’, men i forhold til mange andre ting er det en beskeden ting. Jeg kan godt forstå, at der er nogen, der reagerer, men al energiproduktion har til alle tider skabt problemer, tidligere i form af voldsom luftforurening, støjforurening, sundhedsskadelige ting, som man har måttet acceptere. Det her er en renere energiform, end man har set nogensinde før«.

Kan man imødekomme modstanden?

»Jeg tror, det er vigtigt at sende et signal om, at det her skal gøres ordentligt. Det skal gøres socialt afbalanceret. Men lad være med at tro, at man kan bekæmpe klimatruslen, uden at det kommer til at påvirke den måde, vi lever på. Det er fint med teknologi, men den grønne omstilling kommer til at berøre os direkte«.

Er det ikke rimeligt, at folk ikke har lyst til at få deres lokale havudsigt spoleret af vindmøller?

»Jo, jeg kan godt forstå bekymringen. Men man er nødt til at sætte den i forhold til andre bekymringer. Når vi tager hele samfundets infrastrukturudvikling, sker der jo masser af ting, som er til gene for den enkelte. Vindmøller er bare en ny ting, og de er af mange grunde mere nødvendige end så meget andet af det, man gør«.

Folk er blandt andet bekymrede over støjen fra vindmøller. Er det ikke en legitim bekymring?

»Jeg kan huske, da man stillede temmelig mange, men ret små og relativt støjende vindmøller op. I dag kan du opnå den samme energiproduktion med langt færre, men meget større møller. Så i en vis forstand synes jeg, at problemet er reduceret. Men det ændrer selvfølgelig ikke ved, at der nogle steder er en forholdsvis massiv opstilling af vindmøller«.

Der er også problemet med den omdiskuterede lavfrekvente støj?

»Jeg har boet i 50 år op og ned ad lufthavnen i Kastrup, så jeg skal ikke være den, der bagatelliserer støjproblemer. Omvendt har jeg lyst til at sige, at den støj, man oplever ved en lufthavn eller en motorvej, aldrig er blevet respekteret som et problem. Jo, der er opstillet nogle støjvolde her og der, men ellers har man sagt, at det må I leve med. I må leve med luftforureningen ved store veje og lufthavne, I må leve med støjen. Så ved jeg godt, at nogle siger – og det kan være rigtigt – at den lavfrekvente støj er anderledes end trafikstøj. Men jeg ved også, at der er absolutte støjgrænser omkring vindmøller. Det er der ikke omkring luftfart og vejtrafik«.

Du har selv valgt at bo i en storby. Er det ikke rimeligt, at folk ikke ønsker at bo som nabo til støjende vindmølleparker, når de nu har slået sig ned ude på landet?

»Det er klart, at hvis man har søgt langt væk fra byen for at få ro, og der så kommer en vindmøllepark tæt på, kan man føle sig snydt. Men man kan ikke bare sige, at i byen må folk regne med hvad som helst, og på landet skal de være fri for den slags. Så enkelt er det ikke«.

Hvis man opstiller alle vindmøllerne langt ude på havet, er vi ude over støj- og udsigtsproblemer, men det er væsentligt dyrere. Kan et rigt land som Danmark ikke bare beslutte at betale den pris?

»Prisen er ikke ligegyldig. Det er vigtigt at nå længst muligt for pengene«.


Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Nogle af kritikerne finder det tilsyneladende suspekt, at der er nogen, der vil tjene penge på vedvarende energi. Er der et problem i det?

»Det synes jeg ikke. Jeg synes, at nogle i det her samfund tjener alt for mange penge. Jeg synes, at voksende ulighed er et kæmpestort problem. Men kravet om grøn omstilling er ikke et krav om revolution eller et helt andet samfund, hvor folk ikke må tjene penge. Vi lever i et samfund, hvor masser af innovation er baseret på, at der kan tjenes penge. De politiske rammebetingelser skal så være med til at sikre, at penge tjenes på noget, som samtidig bidrager til en grøn omstilling«.

Mistænksomheden er særlig stor, hvis det er udenlandske selskaber og kapitalfonde, der investerer i grøn energi. Er det objektivt set værre, end hvis pengene kommer fra andre kilder?

»Det behøver det i hvert fald ikke at være. Jeg er ikke kapitalfondsekspert, men det er klart, der har været en voldsom generel kritik af den måde, kapitalfonde har ageret på. Det er påvist, at mange kapitalfonde i hvert fald tidligere var interesserede i hurtig profit og ikke i den langsigtede udvikling. Og når det gælder klimakampen og den grønne omstilling, er der om noget behov for at tænke langsigtet«.

Kan vi gennemføre den grønne omstilling på energiområdet i den nødvendige skala, hvis ikke pensions- og kapitalfonde stiller med nogle af pengene til investeringer?

»Nej, det tror jeg ikke. Vi har jo set – og det gælder både nationalt og internationalt – at det offentliges evner og vilje til at rejse de penge, som er nødvendige i den internationale klimaindsats, slet ikke er tilstrækkelig«.

Mangler der i klimadebatten en bevidsthed om, hvor stor en omlægning der egentlig skal til, og hvor hurtigt det skal gå, hvis vi skal have en chance for at nå målene i Paris-aftalen?

»Ja, det gør der klart. Selv om man i mange, mange år har talt om at skære koblingen over mellem øget vækst og øget CO2-udslip, er det stadigvæk sådan, at hvis den økonomiske vækst pludselig stiger, så stiger CO2-udslippet også. Man har ikke løst det grundlæggende problem. Det er det ene. Det andet er, at klimarapporterne siger, at vi har mindre og mindre tid. Vi har brug for en voldsom kursændring, som skal ske meget, meget hurtigt«.

Har man forsømt at gøre det klart?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Ja. Både de socialdemokratiske og de borgerlige regeringer har haft en tendens til at bagatellisere. De har holdt nogle højstemte taler om vigtigheden, men i praksis har man sagt, at hvis vi bare gør lidt her og lidt der – og vi er lidt bedre end nogle andre – så skal det alt sammen nok gå. Og folk skal i hvert fald have lov at køre bil, og de skal i hvert fald have lov at flyve, og vi skal ikke have flyskat som i Sverige – vi skal ikke adfærdsregulere«.

Der er stigende debat om, at den grønne omstilling ikke må være socialt skæv, jævnfør De Gule Veste i Frankrig og Enhedslistens forslag om at hæve den grønne check, hvis man indfører en ret beskeden forhøjelse af afgiften på benzin og diesel. Er det en vigtig tendens?

»I alle mine mange år har vi haft det, der hedder adfærdsregulerende afgifter på tobak og øl o.s.v. Og de har altid været socialt skæve. Men der er en ny situation, fordi uligheden har været voldsomt voksende i hvert fald i de sidste 20 år. Det har alle politikerne i høj grad bagatelliseret. Men nu er der fokus på ulighed, og det er et problem, man kan løse, hvis man vil. Igen: Det er vigtigt at sige, at helt almindelige mennesker vil også komme til at mærke den grønne omstilling i form af, at de skal ændre adfærd. Det skal man politisk så at sige hjælpe dem til at gøre og så sikre, at det ikke forstørrer uligheden yderligere«.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden