Klimaforandringerne har med stor styrke presset sig højt op på borgere og politikeres dagsorden. Men når det kommer til konkrete løsninger, der skal sikre os mod eksempelvis hyppigere skybrud og stormflod, kører Danmark groft sagt i 98 forskellige hastigheder.
Det er nemlig i vid udstrækning op til de enkelte kommuner at udarbejde risikovurderinger og klimatilpasningsplaner, og her varierer ambitionsniveauet og ressourceforbruget enormt fra kommune til kommune.
Flere toneangivende eksperter og også kommunerne selv presser derfor nu på for statslig handling og en højere grad af fælles standarder for den kommunale klimatilpasningsindsats.
»Staten svigter særligt de små kommuner og de borgere, der bor der. Der kan fra kommune til kommune være voldsomt stor forskel på, hvilken risiko klimaforandringerne udgør for os borgere. Klimatilpasning kan meget vel gå hen og blive et retssikkerhedsspørgsmål, hvor vi ikke er lige for loven«, siger Jarl Krausing, der er international chef for den grønne tænketank Concito.
En af Danmarks førende eksperter i klimatilpasning, Ole Mark, advarer om, at den manglende nationale strategi kan komme til at koste stat, kommunerne og borgerne rigtig dyrt.
»Klimatilpasning er ikke prioriteret nationalt, og det er et emne, der står langt nede på de fleste partiers dagsorden. Det gør, at vi i dag står med en mangelfuld indsats, et kludetæppe af en lovgivning og meget uklare rammer for, hvad de enkelte kommuner skal gøre på området. Det kan betyde, at vi kommer til at sidde med en voldsomt stor ekstraregning om nogle få år«, siger Ole Mark, der er dr.techn. og forskningschef ved DHI, en uafhængig rådgivnings- og forskningsorganisation.
KL presser på for national strategi
Et eksempel på forskellige tilgange til klimatilpasning i kommunerne er salg og forvaltning af nye byggegrunde. Omkring en tredjedel af kommunerne tager de mest klimafølsomme arealer helt ud af kommuneplanen. Resten vælger derimod at beholde arealerne i kommuneplanen og fortsætter med at byggemodne dem. Det viser, at der stor forskel på kommunernes tilgang til risiko, og hvor ansvaret for klimasikringen placeres. Det stiller borgene vidt forskelligt, alt efter hvilken kommune de bor i.
Men der er også store forskelle i, hvad kommunerne reelt gør, når det kommer til kystsikring og sikring mod oversvømmelser fra skybrud og stormflod. Der er flere gange blevet gjort opmærksom på den forskel – blandt andet i rapporter fra Miljøstyrelsen og Concito.
Hos Kommunernes Landsforening (KL) presser formanden for miljø- og forsyningsudvalget, Fredericia-borgmester Jacob Bjerregaard, på for en national strategi.
»Vi er meget enige i, at det er fuldstændig afgørende, at Danmark får en samlet strategi for klimatilpasning. Ikke mindst i forhold til hvordan vi fremover skal finansiere de mange bekostelige tiltag, der skal sikre os mod klimaforandringerne«, siger Jacob Bjerregaard.
KL har i efteråret indkaldt alle relevante aktører på området til en stor national konference.
Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) afviser tanken om en samlet national strategi for klimatilpasning. Han påpeger, at staten understøtter kommunernes indsats for at undgå oversvømmelser, blandt andet med et særligt rejsehold i Kystdirektoratet og Miljøstyrelsen.
»Jeg undrer mig lidt over, at man efterlyser det samme indsatsniveau i hele landet, for udfordringerne er jo ikke ens. Der er forskel på, om et plejehjem eller en boldbane bliver oversvømmet, og der er forskel på, hvor nemt det er at komme af med vandet i forskellige byer. Jeg tror på, at det er de lokale politikere, der skal beslutte, hvordan de bedst prioriterer beskyttelsen af deres egne borgere«, siger ministeren.
fortsæt med at læse
