Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Rasmus Flindt Pedersen
Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

S er skeptisk: Røde partier øger pres for roadpricing

Mens S er skeptisk, ønsker de øvrige partier i blokken kørselsafgifter. Vismand ser ingen grund til at vente.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En ny regering bør med det samme tage hul på arbejdet med roadpricing frem for at vente på en rapport fra Transportkommissionen.

Sådan lyder det fra flere af de partier, der skal udgøre det parlamentariske grundlag for en S-regering.

Ifølge politisk ordfører Pernille Skipper fra Enhedslisten er roadpricing »uundgåeligt«, hvis benzin- og dieselbiler i de kommende år skal erstattes af grønne alternativer, uden at staten hvert år mister indtægter i milliardklassen.

I en klimaplan frem mod 2030 har partiet foreslået, at det på sigt skal koste 1,25 kroner per kilometer i byer samt 50 øre på motorvej og 10 øre på øvrige veje.

»Vi er meget åbne over for at diskutere modellen. Men der skal findes en model for roadpricing«, siger Pernille Skipper, der gerne ser, at en ny regering sætter gang i det indledende arbejde med det samme: »Jeg mener ikke, at der er nogen grund til at vente på den kommission. Den kommission er noget, vi har kritiseret den fungerende regering allermest for, fordi det er at skyde en kæmpestor opgave til hjørne«.

Et bredt flertal i Folketinget er enige om, at transportsektoren skal omkalfatres. Men metoden og finansieringen er uafklaret.

Ifølge klimaordfører Rasmus Nordvist fra Alternativet er det et problem, at skiftende regeringer udskyder de svære beslutninger. Hans parti foreslog i 2016 et større pilotprojekt med nye kørselsafgifter. Og forsøg med roadpricing er fremherskende i partiets klimaplan frem mod 2030.

»Vi mener, at man skal gå i gang med det her med det samme«, siger Nordqvist.

SF vil afdække mulighederne for roadpricing i byerne og andre områder med trængsel. Politisk ordfører Karsten Hønge ser ingen grund til at lade det indledende arbejde afhænge af kommissionen.

»Man skal sætte den her proces i gang så hurtigt som muligt«, siger han.

Hos de radikale har politisk leder Morten Østergaard kaldt roadpricing uundgåeligt. »For os er der ingen tvivl om, at roadpricing er en oplagt del af løsningen«, siger Østergaard, der dog vil give »arbejdsro« til kommissionen, fordi man har til gode at se, hvordan det skal praktiseres.

Vismand: Sæt gang i arbejdet

I februar satte V-LA-K-regeringen en kommission til at komme med forslag til, hvordan afgiftssystemet kan indrettes på en måde, så det i højere grad tilskynder forbrugerne til at investere i grønne biler. Det ville være nemt bare at nedsætte eller fjerne afgifter på alt grønt. Men omstillingen skal ske, uden at staten mister de milliarder, der hvert år kommer i kassen fra bilrelaterede afgifter.

I det lys skal kommissionen bl.a. se på roadpricing, som tidligere har været foreslået af Det Økonomiske Råd. Her ser vismand Lars Gårn Hansen ingen grund til, at politikerne afventer kommissionens hovedrapport, der efter planen kommer i slutningen af 2020. Han anser det for givet, at kommissionen vil fremhæve det som en mulig løsning.

»Jeg mener ikke, at der er nogen grund til at afvente Transportkommissionen«, siger Gårn Hansen, der er professor i miljøøkonomi på Københavns Universitet.

Socialdemokratiet har løbende været skeptisk over for roadpricing, der hverken optræder i partiets klimaplan eller planen for dansk økonomi frem mod 2025.

Adspurgt, hvorvidt partiet har overvejelser om, at roadpricing kan være med til at sikre et provenu til statskassen, svarer S-formand Mette Frederiksen nej. Hun er fortsat skeptisk.

»Det, synes vi, der er nogle store udfordringer forbundet med«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

Forsiden