0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Claus Bech/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Flyrejser er en af de store klimabelastninger (arkivfoto)

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Hvis alle levede som i Danmark, skulle vi have fire jordkloder«: Resten af året er der overtræk på klodens ressourcer

Mandag, tre dag tidligere end sidste år, har menneskeheden brugt alle de ressourcer, kloden laver på et år.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Verdens 7,7 milliarder mennesker bruger langt flere ressourcer, end kloden kan nå at genskabe. Mandag har menneskeheden brugt dem alle, og resten af året bliver der tæret på reserverne.

Det viser en ny rapport fra Global Footprint Network. Dagen, kaldet 'Earth Overshoot Day', falder tre dage tidligere i år end sidste år.

»Kigger man på, hvor mange ressourcer kloden kan forny på et år, så har vi brugt dem i dag. Så resten af året tager vi af kontoen - bruger flere fisk, end der kommer til, mere træ, end der bliver tilføjet«.

»Så vi er i underskud, og det har vi faktisk været i omkring 50 år«, siger generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden Bo Øksnebjerg.

Sat på tal bruger menneskeheden 1,75 gange de ressourcer, kloden kan genskabe på et år ifølge rapporten, der er lavet på baggrund af flere hundredtusinder målepunkter verden over.

Det hænger på den ene side sammen med, at der bliver flere og flere mennesker - for 50 år siden var der 3,7 milliarder mennesker - men hovedsageligt er det dog et voldsomt ressourceforbrug i den vestlige verden.

»Kigger man på mange af de lande, hvor der er en stor befolkningstilvækst, så er de faktisk stadig i balance. Så det er os her i den vestlige verden og i Danmark, der går til makronerne«.

»Hvis alle levede, som vi gør i Danmark, så skulle vi have fire jordkloder. Men vi har som bekendt kun en, siger Bo Øksnebjerg.

Brug for politisk lederskab

Blandt områder med balance er eksempelvis lande i Afrika, mens Kina og Indien lige er tippet til at bruge flere ressourcer, end landene genskaber.

Løsningen er ifølge Bo Øksnebjerg ikke svær. Vi skal bruge mindre og forbruge klogere. Og så skal der politisk tages nogle store valg.

»Vi kan godt have masser af velstand og velfærd og samtidigt leve på en bæredygtig måde. Men det kræver nogle store engangsinvesteringer«.

»Inden for plastik for eksempel, så findes der anlæg, der kan genbruge næsten 90 procent. Men de skal jo bygges«.

»Og når det kommer til fiskeri, så ville man faktisk kunne fiske betydeligt mere og samtidig bæredygtigt. Men det vil kræve nogle år, hvor vi fisker mindre, og at vi laver områder, hvor man ikke må fiske«, siger Bo Øksnebjerg.

Han glæder sig over, at der er kommet betydeligt mere fokus på overforbrug, genbrug og bæredygtig produktion de seneste år.

»Men vi har brug for politisk lederskab, og så skal vi også alle sammen gøre noget«, siger han.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden