Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Denis Balibouse (arkiv)/Ritzau Scanpix
Foto: Denis Balibouse (arkiv)/Ritzau Scanpix
Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nyt kæmpe kulkraftværk blokeret: Aktivister verden over bruger retssager som nyt våben i klimakampen

Klimafolk går til domstole for at redde krabber og standse kraftværker. Det virker, siger aktivister og eksperter.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Polens regering har satset stort på at bygge et nyt kulkraftværk i den nordøstlige by Ostroleka, 200 kilometer fra Østersøen. Men nu er fremtiden uvis for det 9 milliarder kroner dyre projekt. I torsdags lykkedes det den britiske klimaorganisation ClientEarth at blokere byggeriet, der er blevet kaldt Polens – og Europas – måske sidste kulkraftværk.

ClientEarth gjorde det hverken med protestmarcher eller læserbreve. Det lykkedes i stedet ved at gå til en polsk domstol og overbevise den om, at projektet havde juridiske fejl og var en elendig investering for det polske energiselskab Enea, fordi kul er under udfasning.

Domstolen var enig: Den polske regering, der kontrollerer Enea, havde reelt vredet armen rundt på småaktionærerne og tvunget dem ind i et økonomisk tvivlsomt projekt. Så nu er byggeriet skrinlagt.

I ClientEarth fryder man sig.

»Vi bruger jura til at bekæmpe klimaforandringer, og det her var en oplagt mulighed«, siger jurist Peter Barnett fra ClientEarth, som er en ikkestatslig organisation, også kaldet en ngo.

Sagen er et eksempel på en global trend: Ngo’er, privatpersoner og politikere verden over bruger i stigende grad domstolene i klimasager. Der er anlagt klimaretssager i 28 lande verden over, viste en opgørelse fra den anerkendte britiske tænketank Grantham Research Institute for Climate Change i juli.

»De seneste år er klimaretssager blevet et redskab, flere og flere indser, de kan bruge«, siger Joana Setzer, der er ledende analytiker ved tænketanken.

Sammen med Sabin Center ved det amerikanske universitet Columbia i New York har Grantham kortlagt mere end 1.300 klimaretssager de seneste 25 år. De fleste i Vesten, herunder i Norge, Sverige og Tyskland, men også i lande som Pakistan, Indonesien, Colombia og Sydafrika. Der er foreløbig ingen sager i Danmark.

Bredden af sagerne er stor: En bjergbonde fra Peru har anlagt sag mod det tyske energiselskab RWE – en af verdens største drivhusgasudledere – for et påstået medansvar for, at hans by er ved at blive oversvømmet af smeltevand fra en lokal gletsjer. I Californien har krabbefiskere anlagt sag mod olieselskaber, fordi global opvarmning rammer krabbefiskeriet. I Norge prøver ngo’er at stoppe olieboringer i Barentshavet med den begrundelse, at de går mod grundlovens naturbeskyttelse. Alle disse sager er undervejs i retssystemet.

Tricks og snigangreb

Flere aktivister bruger utraditionelle tricks og snigangreb. ClientEarth var klar over, at man aldrig kunne vinde sagen om det polske kulkraftværk alene med etik og moral, fortæller Peter Barnett. Kort før beslutningen købte ngo’en aktier i Enea og blev dermed økonomisk part.

»Hvis vi havde sagt til selskabet, at vi ikke kunne lide, at de ville øge udslip af drivhusgasser, ville de ikke have behøvet at lytte, og en domstol ville have smidt sagen ud«, siger juristen:

»Det er første gang i historien, at en stor investering i fossil energi er blevet udfordret med det argument, at den ikke giver økonomisk mening«.

Aktiemarkedet gav ngo’en ret: Efter dommen steg Eneas aktiekurs 4 procent.

Flere påpeger, at en retssag kan have en virkning, uanset om aktivisterne vinder eller ej. For eksempel kan finansfolk blive bekymrede og flytte deres penge. Medieomtalen kan skubbe politiske holdninger.

»Hele pointen med klimaretssager er at lægge pres på politikere«, siger Frode Pleym, der er leder af Greenpeace Norge og ankermand i grundlovssagen mod den norske stat: »Enhver opmærksomhed om klimasagen gør, at folk kræver yderligere handling«.

Joana Setzer har samme holdning: »Det er svært at måle, men alene det, at regeringer, investorer og banker skal overveje sagerne, er med til at skabe forandring«, siger hun. Samtidig påpeger hun dog, at behovet for hurtig klimahandling er så akut, at man skal passe på med at tro, at retssager er en mirakelløsning.

»Retssager bør være sidste udvej. De tager tid og er dyre. Den første udvej bør være at vælge politikere, der arbejder for klimaomstilling«.

Læs mere:

Annonce

    Alt om Klima­bedraget

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden